Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/03-11   -   Pressemeddelelse

Seminar om bæredygtig innovation i byggeriet

Interessen er stor for at skabe nye bygninger, der tilgodeser miljøet og samtidig bidrager til en god komfort for slutbrugerne. Men spørgsmålet er, hvordan den bæredygtige udfordring skal gribes an.

For at kaste mere lys over det spørgsmål indbyder Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet til seminar mellem det danske byggeerhverv og den internationale forskning på området bæredygtigt byggeri.

Det sker torsdag 14. april kl. 12.00 til 22.30 i forbindelse med 6th Nordic Conference on Construction Economics and Organisation, som i år arrangeres af SBi og afholdes i Ingeniørhuset i København 13. til 15. april.

Overskriften for seminaret 14. april er Strategier for bæredygtig innovation i byggeriet. Under arrangementet får praktikere og forskere mulighed for at netværke og drøfte aktuelle udfordringer og den nyeste forskning om byggeriets innovationsstrategier for en bæredygtig omstilling.

Deltagerne får mulighed for at høre indlæg af og debattere med flere internationalt anerkendte forskere og praktikere, som arbejder med bæredygtig innovation i byggeriet. Man kan bl.a. møde direktør Ada Fung fra Hong Kong Housing Authority, der har ansvaret for at opføre millionbyens almene boliger, og professor Keith Hampson fra Sustainable Built Environment National Research Centre i Australien.

Ny udbudsform med tre kuverter

Temaerne er 'Bæredygtige udfordringer i det byggede miljø' og 'Bygherren som innovativ efterspørger'. Efter hvert tema bliver der mulighed for diskussion i små grupper.

Ada Fung vil bl.a. fortælle om, hvordan Hong Kong Housing Authority som bygherre udbyder byggeopgaver efter en nyudviklet udbudsform, kaldet tre-kuvert-systemet (three envelope bidding). Denne metode gør det lettere at arbejde systematisk og kontrolleret med innovation i byggeprojekter, uden at omkostningerne løber løbsk.

Sejltur til Nordhavnen

Som et frisk pust på dagen er der arrangeret en sejltur til Nordhavnen i København, der er Skandinaviens største og mest ambitiøse byudviklingsprojekt, som over de næste 40 år sigter mod at forvandle Nordhavnen til en helt ny bæredygtig bydel i København. Dagen slutter med middag på Nørrebro Bryghus.

Du kan tilmelde dig seminaret på Industry Session. Her finder du også et link til hele programmet.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Kim Haugbølle. Af hensyn til forplejningen bedes du tilmelde dig hos kursussekretær Julie Kastoft-Christensen (jkc(AT)sbi.dk, telefon 99 40 23 21).

Billede 1.
Billedtekst : Seminaret den 14. april mellem det danske byggeerhverv og den internationale forskning på området bæredygtigt byggeri byder bl.a. på en sejltur til Nordhavnen i København. Et område der de næste 40 år bliver forvandlet til en helt ny bæredygtig bydel. (Foto By og Havn).

Billede 2.
Billedtekst : Direktør Ada Fung fra Hong Kong Housing Authority fortæller om en ny udbudsmetode, der gør det lettere at arbejde systematisk og kontrolleret med innovation i byggeprojekter, uden at omkostningerne løber løbsk.

Relevant information

http://www.sbi.dk


Pressekontakt


Firma

Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm , Danmark

  45 9940 2262
  45 2812 8675

http://www.sbi.dk

Modtag nyheder fra Statens Byggeforskningsinstitut på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire