Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/09-13   -   Pressemeddelelse

De danske deltagere kom hjem med konkrete aftaler og nye internationale kontakter efter den nye klassiske musikmesse Classical:NEXT i Wien.

Classical:NEXT, den nye internationale platform for klassisk musik, fandt sted for anden gang 29. maj - 1. juni i Wien. Messen giver det klassiske musiklivs mange aktører gode rammer for udveksling og eksport, og for at netværke og skabe nye internationale kontakter.

På den danske stand deltog pladeselskaber, musikforlag, symfoniorkestre, ensembler, koncertsale, organisationer m.fl. De danske deltagere er meget tilfredse med at have fået et nyt mødested for alle de forskellige grene af klassisk musik:

Jesper Buhl, direktør i pladeselskabet Danacord:
"Det er ideelt for os som klassisk pladeselskab, at vi på Classical:NEXT kan møde alle vores udenlandske kontakter ét sted, så vi både kan lave mange nye aftaler og holde fast i dem, vi allerede er i kontakt med. Samtidig får vi et godt indblik i hele branchens tilstand, fordi vi mødes med de klassiske musikaktører fra hele verden."

Det dansk-svenske ensemble Dreamer's Circus præsenterede en video-showcase på Classical:NEXT, hvor musikerne i Dreamers' Circus udforsker grænserne mellem klassisk musik og skandinavisk folkemusik i deres egne kompositioner fremført sammen med Copenhagen Phil/Sjællands Symfoniorkester. På Classical:NEXT fik Dreamers' Circus kontakt med omkring 100 klassiske internationale aktører, bl.a. et par symfoniorkestre, som er interesseret i at samarbejde med Dreamers' Circus om et klassisk-folkemusik koncept og koncerter.

Nikolaj Busk, pianist i Dreamers' Circus:
"Vi er i fuld gang med at følge op på de aftaler og planer, vi fik i hus på Classical:NEXT. Vi har fået kendskab til scenen og er kommet hjem med en masse nye kontakter. For os har det været vigtigt at være til stede og få ansigter på de forskellige branchefolk og vil absolut gerne deltage igen til næste år."

FAKTA
Om Classical:NEXT og den danske deltagelse

Classical:NEXT foregik for første gang i München i 2012 og flyttede i 2013 til Wien. Knap 1000 klassiske musikaktører deltager i messen, som består af en expo-del (messe), showcase-koncerter og en konference-del. Alle klassiske genrer er repræsenteret, fra tidlig til ny musik, og fra traditionel til eksperimenterende musik.

De danske deltagere på Classical:NEXT 2013 var musikforlagene Edition S og Edition Wilhelm Hansen, pladeselskaberne Dacapo, Danacord, OH Musik og Our Recordings, orkestrene/ensemblerne Ars Nova Copenhagen, Concerto Copenhagen, Copenhagen Phil/Sjællands Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og DR Underholdningsorkestret samt festivalen Holmboe i Horsens.

Statens Kunstråds Musikudvalg bevilgede 125.000 kr. til den danske stand, som blev organiseret af Kulturstyrelsen. Musikudvalget har besluttet også at afsætte penge til Classical:NEXT i 2014.

Relevant information

http://www.statenskunstfond.dk/


Pressekontakt


Firma

Statens Kunstråd
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  +45 33 74 45 00

http://www.kunst.dk/

Modtag nyheder fra Statens Kunstråd på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater