Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/04-11   -   Pressemeddelelse

Statoil fejrer 25 års jubilæum i Danmark

I disse dage er det præcis 25 år siden, Statoil overtog Esso i Danmark. I dag driver Statoil over 230 stationer landet over og er mange danskeres foretrukne benzinselskab. De 25 år på banen fejres med masser af jubilæumstilbud og konkurrencer på alle stationer, der skilter med det.

Fra den 28. april og 14 dage frem er der god grund til at svinge en ekstra gang inden om den lokale Statoil, uanset om det er for at tanke benzin eller frisk morgenbrød. Måske får du 40 liter gratis benzin eller diesel med i købet eller en gratis kanelsnegl i hånden. Anledningen er Statoils 25 års jubilæum i Danmark, som fejres på de lokale stationer landet over. Stationerne vil bl.a. køre en skrabelodskonkurrence blandt deres kunder og uddele til sammen 159.000 gevinster i løbet af de 14 dage, jubilæumskampagnen finder sted.
- 25 år på banen er et højdepunkt for os, som vi gerne vil markere ude på stationerne, hvor vi har den tætte kontakt med kunderne, siger Pia Bach Henriksen, adm. direktør i Statoil, og fortsætter:
- I 1986 overtog vi alle Esso stationer i Danmark. I dag er vi et af Danmarks førende benzinselskaber, og vi spiller en vigtig rolle i mange lokalsamfund som nærbutik og bager. Den position skyldes i høj grad det positive samspil, der er mellem personalet på stationerne og vores kunder, og det vil vi gerne fejre lokalt, siger hun.

En af Danmarks største bagerforretninger
Statoil driver i dag 230 benzinstationer med butik landet over og leverer en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Statoil er også en af de virksomheder, der langer mest bagerbrød over disken til brødflove danskere, og selskabet gør en massiv indsats for miljøet både som first-mover inden for biobenzin og med en lang række økologiske produkter på hylderne.
- Som en betydende leverandør på markedet har vi en forpligtelse til at gå forrest med initiativer, der støtter op om miljøet og folkesundheden. Vi kan ikke tvinge vores kunder til at vælge miljørigtige produkter, men vi kan tilbyde attraktive alternativer til de traditionelle valg. Det gør vi bl.a. med vores CO2-venlige Bio95 2G benzin og ved at indlemme flere og flere økologiske produkter i vores butikssortiment, siger Pia Bach Henriksen og påpeger, at al kaffen i stationernes kaffeautomater i dag er økologisk.

Skrab og vind
Skrabelodskonkurrencen kører fra den 28. april til den 11. maj på de Statoil stationer, som skilter med det. Alle kunder får udleveret skrabelodder og deltager i konkurrencen om 40 liter gratis benzin eller diesel og et hav af gratis lækkerier. Der er gevinst på hvert 10. lod. Ud over konkurrencen er der i perioden også et væld af gode tilbud i butikkerne.

Statoil højdepunkter
· Statoil lancerede i 2006 som det første benzinselskab herhjemme benzin tilsat bioethanol og var alene på det danske marked i 4 år med denne benzin. I dag er al oktan 92 og oktan 95benzin i Danmark iblandet 5 pct. bioethanol
· Statoil lancerer i 2010 som den første Bio95 2G, en helt ny benzin med 2. generations bioethanol, udviklet og produceret i Danmark på halm fra danske landmænd
· Statoil sælger ca. 6 mio. rundstykker årligt og er med sine godt 240 butikker med bake-off en af Danmarks største bagerforretninger
· Statoil indfører i 2009 økologisk kaffe på alle sine stationer

For yderligere information kontakt venligst:
Kommunikationsdirektør Per Brinch, Statoil Fuel & Retail, tlf. 33 42 42 27

Statoil er en førende leverandør af olieprodukter og leverer i dag en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Selskabet driver over 230 bemandede benzinstationer i Danmark foruden omkring 60 automatanlæg under varemærket 1-2-3.
Statoil i Danmark indgår i Statoil Fuel & Retail koncernen, der har hovedkontor i Oslo og er en førende leverandør af brændstof til transport med over 100 års virke i detailhandelsbranchen.
Statoil Fuel & Retail har et udstrakt netværk af stationer i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland med 2.300 stationer, dels full-service stationer (bemandede stationer med brændstof og butik) og dels ubemandede automatanlæg. Over 17.000 ansatte arbejder på stationerne i Europa, og omkring 2.000 personer er beskæftiget på koncernens og de enkelte landes hovedkontorer og terminaler.Statoil Fuel & Retails øvrige produkter omfatter olie, diesel og fuel til opvarmning og industri, marinebrændstoffer, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. I Europa driver Statoil Fuel & Retail 12 olieterminaler, 50 depoter og cirka 400 tankbiler i otte lande; leverer flybrændstof i 85 lufthavne i ti lande og producerer 750 forskellige smøreolieprodukter, der sælges i 20 lande. Indtil afslutningen af den igangværende aktie-emission ejes Statoil Fuel & Retail af Statoil koncernen. Besøg også www.statoil.dk.


Relevant information

http://www.statoil.dk


Pressekontakt


Firma

Statoil Fuel & Retail A/S
Postboks 120
0900 København C, Danmark

  33 42 40 82
  40 34 44 98

http://www.statoil.dk

Modtag nyheder fra Statoil Fuel & Retail A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater