20/01-12
-
Pressemeddelelse
Fræk dansk Pop Art til tyske snack-gnaskere
Når snackhungrende tyskere køber ind i et af landets 325 Netto markeder, kommer en hel del ud af butikken med et stykke dansk kunst. Det er Pop Art-kunstneren Steffen Kindt, som efter en række succesrige udstillinger i Tyskland nu balancerer på grænsen til et folkeligt gennembrud hos vores sydlige naboer. For selv om tyskerne stadig elsker deres Schinkenknacker, Knödeln og Bratkartoffeln, gnasker de også rigtig mange snacks i sig. Og her til vinter 2012 er Steffen Kindts billede "Biker" blikfang på tysk Nettos "Favorit Mix".
"Jeg blev spurgt, om jeg ville være med i tysk Nettos "Ess-Kunst"(spise-kunst)-projekt, som har kørt siden 2003. Og jeg synes ærligt talt, at Netto i Tyskland har været ret modige ved at vælge mig , tidligere har jeg jo oplevet at få lukket et par danske udstillinger for at være for fræk, ligesom mit billede med Dronning Margrethe vakte en del postyr, da det først hængte i Londons Underground og bagefter i Berlin. Så det er bare sjovt at være med, og da jeg er omtalt på bagsiden af posen, kan folk jo altid google mig, hvis de vil se mere."
Relevant information
http://www.steffen-kindt.eu