16/05-11
-
Pressemeddelelse
Følg ølvejen i Berlin
2,2 kilometer øl. Det er fakta, når Tysklands vibrerende metropol Berlin holder ølfestival den første weekend i august. Festivalen strækker sig fra Frankfurter Tor over Strausberger Platz og langs Karl-Marx-Allee, hvor der bliver opstillet utallige boder med øludskænkning, så de feststemte festivalgæster kan få slukket tørsten. Og Berlin ølfestival præsenterer ikke færre end 2.000 forskellige slags øl fra 300 bryggerier i 80 lande, så det er i høj grad også en international festival, byen lægger asfalt til.
Ølfestivalen i Berlin løb første gang af stablen i 1997, og år for år er begivenheden vokset. I år forventer arrangørerne, at mindst 800.000 tørstige sjæle lægger vejen forbi den 5., 6. og 7. august, hvor festivalen står på. Så mange var der i hvert fald i sidste år, og som dengang kommer det heller ikke til at koste at noget komme ind. Ud over øl er det naturligvis også muligt at smage alskens godt mad fra bodernes gryder, og langs den over to kilometer lange festivalvej er der hele 18 scener med musik og underholdning.
- En sådan begivenhed er en stor ting for Berlins hoteller. Der plejer i sagens natur at være rift om værelser, således også på Steigenbergers hotel og de to InterCityHoteller i hovedstaden - men de glæder sig til at tage imod de ølelskende gæster, for festivalen er kendt for sin gode stemning, siger Karin Gert Nielsen, Managing Director, Scandinavia & Finland for Steigenberger Hotel Group.
Se det fulde festivalprogram her: http://www.bierfestival-berlin.de/
Steigenberger Hotel Berlin ligger få skridt fra Berlins største shoppinggade, Kurfürstendamm, og har 397 nyrenoverede værelser og suiter. Hotellet har to restauranter, bar, swimmingpool, spa, massage og cigar lounge. Der er gratis trådløst internet. Desuden er der 15 konferencerum med kapacitet op til 300 mennesker.
InterCityHotels har to hoteller i Berlin, begge i udkanten af byen, men med let adgang til centrum. Ved ophold på et InterCityHotel er altid inkluderet et gratis kort til offentlige transportmidler i Berlin og Potsdam. Begge hoteller har moderne værelser, restauranter, bar og trådløst internet.
Relevant information
http://www.steigenberger.com