Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/08-13   -   Pressemeddelelse

Stemmer på Kanten til Brugernes Bazar i Odense

Torsdag den 29. august tager Stemmer på Kanten til Brugernes Bazar i Odense. Arrangementet foregår i Kongens Have, og i år er temaet 'Ung og udsat'.

"Vi støtter op om Brugernes Bazar, og vi glæder os til at møde og tale med de brugere, der kommer på dagen om, hvad der kan gøre deres hverdag bedre", siger frontfigur og initiativtager til Stemmer på Kanten Lisbeth Zornig Andersen.

Stemmer på Kanten er til stede med frivillige, der indsamler udsagn fra brugerne. Det er en del af valgkampagnen Stemmer på Kanten, der har til formål at få socialt udsatte til stemmeurnerne, når kommunalvalget løber af stablen den 19. november, 2013.

Med stemmer følger magt og mulighed for at påvirke beslutninger. Derfor vil Stemmer på Kanten stemme dørklokker, lave valgfester på værestederne, drejebøger til de politiske partier, musikvideo, virale kampagner på de sociale medier, debatmøder på værtshuse og meget mere. Så er det op til politikerne at gøre sig attraktive for dem. Mødet med brugere på Brugernes Bazar er en central del af, hvordan kampagnen kommer til at forløbe.

"I Stemmer på Kanten tror vi på, at udsatte er de bedste eksperter i deres eget liv. Derfor er vi selvfølgelig med til Brugernes Bazar", siger kampagneleder Therese Evald.

Brugernes BaZar er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Rådet i samarbejde med de udsattes brugerorganisationer SAND, SVID, LAP og Brugerforeningen af Aktive Stofbrugere samler de udsatte til en dag med åbenhjertig debat, taler, musik, aktiviteter, mad. Det foregår på de udsattes præmisser, og det er de udsatte der sætter dagsordenen for, hvad der skal diskuteres. Arrangementet er målrettet politikere, praktikere og ikke mindst de udsatte selv.

Yderligere oplysning om Stemmer på Kantens deltagelse:
Kampagneleder Therese Evald: 61466205

Yderligere oplysning om Brugernes BaZar kan fås ved henvendelse til Rådets sekretariat:
tlf.: 41 85 11 04 eller kontaktperson Alice Rasmussen tlf. 23 33 52 96/63 18 36 98


Relevant information

http://Stemmerpaakanten.dk


Pressekontakt


Firma

Stemmer på Kanten
Egegårdsstien 26
2610 Rødovre, Danmark

  +45 33 11 01 70
  +45 40 52 61 12

http://stemmerpaakanten.dk

Modtag nyheder fra Stemmer på Kanten på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater