Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/09-13   -   Pressemeddelelse

Stemmer på Kanten inviterer til politisk stormøde i Aarhus

Torsdag d. 26. september kl. 19.00-21.00 holder Stemmer på Kanten politisk stormøde. Arrangementet er gratis, og politikere, organisationer og borgere er inviterede til at deltage. Adressen er Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand på Tre Ege. Tre Ege er en selvejende institution under Kirkens Korshær.

Som lokalpolitikerne om nogen ved, er der valg til landets byråd og regioner d. 19. november. Det er desværre ikke alle, som tager del i kommunalvalget. Ved sidste valg i 2009 var det kun 32 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som stemte. Det er et demokratisk problem, at vi har så stor en gruppe, for hvem der er afsat mange midler til i det kommunale, men som ikke føler sig hørt eller demokratiet vedkommende.

Lisbeth Zornig Andersen er initiativtager bag Stemmer på Kanten, en upartisk kampagne med formålet at mobilisere socialt udsatte til stemmeurnerne. Samtidig vil vi gerne bringe politikere og stemmeurner tættere på socialt udsatte, ved at opfordre til alternative kampagneelementer og stemmeurner placeret på eksempelvis væresteder, værtshuse, misbrugscentre eller foran Super Brugsen. Dette, mener vi, er en vigtig og altafgørende indsats for vores demokrati. Hvis vi vil bryste os med at være et af verdens mest velfungerende demokratier, må vi have alle med på vognen.

Det er vores alles ansvar at værne om demokratiet. I den forbindelse vil Stemmer på Kanten gerne invitere politikere, organisationer, foreninger, frivillige og borgere til en aften i demokratiets tegn, hvor Lisbeth Zornig Andersen giver kampagnens bud på, hvordan du kan føre en valgkamp, der er tiltænkt socialt udsatte i højere grad. Vi afholder 5 politiske stormøder rundt i landet, hvor alle kandidater er inviteret til det møde, der er placeret tættest.

Lisbeth Zornig Andersen ser frem til mødet: "Jeg glæder mig til at overrække politikerne vores drejebog og erfaringer. På denne måde vil vi gerne hjælpe med, at klæde de politikere der ønsker det på til, at opbygge en bedre kontakt til stemmerne på kanten", siger hun.

Tilmelding senest d. 23. september på www.stemmerpaakanten.dk
For mere information: aarhus@stemmerpaakanten.dk


Relevant information

http://Stemmerpaakanten.dk


Pressekontakt


Firma

Stemmer på Kanten
Egegårdsstien 26
2610 Rødovre, Danmark

  +45 33 11 01 70
  +45 40 52 61 12

http://stemmerpaakanten.dk

Modtag nyheder fra Stemmer på Kanten på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater