Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/10-13   -   Pressemeddelelse

Stemmer på Kanten kommer til Guldborgsund

Stemmer på Kanten er kommet rigtig godt fra start på Lolland og tæller nu hen ved 40 kernefrivillige, som flere gange om ugen mødes i kampagnekontoret på Axeltorv i Nakskov. Der er lavet konkrete aftaler om events og aktiviteter, som afvikles rundt om på hele Lolland helt frem til valget den 19. november. Der er tale om debatmøder, væresteds- og værtshusbesøg, politisk stormøde den 10. oktober og meget, meget mere.

Derudover arbejder endnu en stor gruppe frivillige med Big Fat Snake koncerten, som afvikles den 20. november i Nakskov Idrætscenter - en koncert som er stablet på benene som tak, til de utroligt mange mennesker der arbejder frivilligt for Stemmer på Kanten landet over.

Stemmer på Kanten vil nu, sammen med ildsjælen Claus Overgaard Petersen fra Socialforeningen Og Værestedsforeningen, forsøge at etablere to nye frivilligkontorer i henholdsvis Sakskøbing og Nykøbing Falster.

Der skal bruges minimum 5 frivillige hvert sted som vil give en hånd med frem til valget, hvis vi skal kunne realisere drømmen om disse to kontorer. Der er allerede faciliteter til rådighed og man vil blive hjulpet godt i gang af erfarne Stemmer på Kanten frivillige, ligesom man tilknyttes en regionsansvarlig.

Sidder du i Guldborgsund kommune og har lyst til at give en hånd med i Nykøbing Falster eller Sakskøbing kontorerne, så kontakt gerne Claus Overgaard Petersen, Socialforeningen på tlf. 4016 0818 eller Bettina Smed, Regionsansvarlig fra Stemmer på kanten på tlf. 6017 7205.

Der afholdes informationsmøde for kommende frivillige mandag den 7. oktober kl. 10.30. Mødet afholdes på Genbrugsbørsen, Vendsysselvej 1, " Lindholmcenteret", 4800 Nykøbing Falster, hvor både Claus Overgaard Petersen og Bettina Smed vil være til stede.
Vi har brug for al den hjælp vi kan få og det er supersjovt og spændende at være med, så vi håber at der er rigtig mange frivillige, der har lyst til at være en del af dette fantastiske projekt i de næste 2 måneder.

Læs mere om kampagnen på: www.stemmerpaakanten.dk

NB! Du kan desværre ikke være frivillig, hvis du stiller op som kandidat til regions- eller kommunalvalget, da vores kampagne er apolitisk og derfor alene handler om at bevare demokratiet.

Relevant information

http://Stemmerpaakanten.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Stemmer på Kanten
Egegårdsstien 26
2610 Rødovre, Danmark

  +45 33 11 01 70
  +45 40 52 61 12

http://stemmerpaakanten.dk

Modtag nyheder fra Stemmer på Kanten på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater