Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/11-05   -   Pressemeddelelse

Vi skal være bedre til at netværke

Vi taler meget om at netværke og vigtigheden af det. Alligevel mener hver 2. adspurgte, at de kan blive meget bedre til det og hver 4. mener ikke, at de er ret gode til at netværke.

Dette er konklusionen fra en nylig afsluttet undersøgelse, som konsulentfirmaet Teglkamp & Co. og StepStone, Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger, har foretaget.

Vi er bevidste om det at netværke, alligevel vil vi gerne blive bedre
En undersøgelse med 575 besvarelser viser, at hver 3. af de adspurgte er meget bevidste om networking, hvorimod knap halvdelen eller 46 % mener, at de kan blive bedre og hver 4. eller 24 % decideret føler, at de er dårlige til at netværke.

Generelt er kvinderne mere bevidste om at netværke. Således har 33 % af kvinderne besvaret, at de er meget bevidste om at netværke mod 26 % af mændene.

Vi netværker mest blandt venner
Når vi netværker, gør vi det mest blandt venner. Således siger 70 %, at de bruger vennerne som netværk og næsten lige så mange, 67 % netværker i forbindelse med arbejdet.

Mænd og kvinder har en forskellig netværksprofil. Således bruger 54 % af kvinderne familien som netværk mod kun 45 % af mændene og 74 % af kvinderne bruger vennerne mod 66 % af mændene. Hvorimod mændene er lidt mere tilbøjeligt til at bruge de professionelle netværk med 31 % mod kvindernes 25 %.

Uformelle netværk er de mest populære
61 % af de adspurgte deltager ikke i nogen form for professionelle netværk, altså netværk, hvor man enten betaler og/eller der er en central styring af netværksaktiviteterne. Vi holder os altså til de uformelle netværk, der består af vores venner og bekendte, familie og vores arbejdsplads.

Kun hver 5. af de adspurgte er med i et professionelt netværk og kun hver 10. er med i 2 professionelle netværk.

Vi bruger primært netværket arbejdsrelateret og til sociale formål
Knap halvdelen eller 44 % siger, at de primært bruger deres netværk arbejdsrelateret. Hver 4. bruger primært netværket socialt. Kun hver 6. aktiverer netværket, når de gerne vil have et nyt job.

Susanne Teglkamp, direktør i konsulentfirmaet Teglkamp & Co., siger: "Undersøgelsen viser, at selvom vi i de senere år har talt meget om netværk, har vi stadig en vis blufærdighed omkring det. Vi er således ikke meget for at kaste os ud i at netværke uden for de kredse, vi kender i forvejen. Det er imidlertid godt at se, at så mange er bevidste om at bruge deres netværk på arbejdet. Det er et stort plus for opgaveløsningen. Det har alle gavn af både arbejdsgiver og selvfølgelig også den enkelte. Jeg vil dog gerne slå et slag for også at anvende de mere professionelle netværk. Det er altså med til at udvide netværket betragteligt, ligesom man ofte også kan få noget andet inspiration, end man kan fra sine venner og bekendte. Jeg mener bestemt, at vi kan netværke mere professionelt end vi generelt gør i dag. "

Morten Heuing, adm. direktør i StepStone siger: "Det undrer mig, at folk ikke er mere bevidste om at netværke. På trods af undersøgelsens resultater, er jeg overbevist om, at det kun er et spørgsmål om, at folk endnu mere gør networking til en vane og forholder sig naturligt til det at netværke både i privatlivet og i karrieren. Samtidig er det overraskende, at kun hver 6. aktiverer netværket, når de vil skifte job. StepStone har stor interesse i at påvirke denne tendens i og med, at vi som både HR- og karriereportal skaber mødested mellem virksomheder og jobsøgere".

Om Teglkamp & Co.
Teglkamp & Co. er et netværk af selvstændige og højt kvalificerede freelancere.

Teglkamp & Co. arbejder bl.a. med ledelse, projektledelse, karriererådgivning, coaching, web-analyser, udvikling af organisation og medarbejdere. Se mere her: www.teglkamp.dk

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 30 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at operere deres egne private sites målrettet både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Tandberg, IKEA, Coca-Cola, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Whirlpool Corporation, Levi Strauss, Bertelsmann, KLM, Manpower, Vedior og KPMG.

Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire