Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/05-06   -   Pressemeddelelse

Jobforum til økonomi- og finansverdenen

StepStone introducerer nyt jobforum, der udelukkende henvender sig til jobsøgere og virksomheder inden for økonomi- og finansverdenen. Formålet er at skabe et målrettet karriereforum inden for branchen og således imødekomme et øget behov hos både virksomheder og jobsøgere.

En undersøgelse fra StepStone viser, at virksomheder i 2006 har sværere ved at besætte ledige stillinger inden for fagområderne økonomi, bank og finans i forhold til årene 2004 og 2005. Virksomhederne får ganske enkelt flere udfordringer, når de skal rekruttere de rigtige folk til deres ledige job. For at lempe på disse udfordringer, lancerer StepStone et branchespecifikt jobforum, der giver alle virksomheder i økonomi- og finanssektoren adgang til at søge målrettet efter medarbejdere med de bedste kvalifikationer.

Virksomhederne har mulighed for at annoncere ledige job på dette forum og kan hurtigt komme i kontakt med velkvalificerede kandidater. StepStone har både aktive og passive jobsøgere, der holder sig ajour med job- og karrieremulighederne ved at have oprettet cv og jobagent på StepStone. Det nye forum giver kandidater hurtig adgang til mange spændende og relevante job og gør det muligt for den enkelte at søge efter drømmevirksomheden og drømmejobbet.

Sten T. Kristensen, Redaktionschef, Økonomisk Ugebrev siger:
- Der er rift om de gode hoveder - ikke mindst inden for økonomi, finans og revision. Som mediepartner på StepStone's branchespecifikke jobforum hjælper vi med at etablere kontakten mellem virksomhed og jobsøgere. Samtidig har vi interesse i at skabe størst mulig værdi for virksomhederne i forhold til annoncekronerne.

Morten Heuing, Adm. direktør, StepStone Danmark, siger:
- Endnu engang lancerer StepStone i Danmark et jobforum med fokus på en bestemt branche, denne gang inden for økonomi og finans. Det er vi stolte af, da vi ved, at vores kunder og samarbejdspartnere efterspørger disse fora. Vi ved også, at 85 % af vores kandidater er interesserede i at anvende målrettede jobfora, ifølge en dugfrisk undersøgelse, vi har foretaget. Det er en positiv tendens, som vi absolut har tænkt os at følge.

Besøg StepStone's nye jobforum inden for Økonomi og Finans på
www.okonomi-finans-job.stepstone.dk

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 30 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at operere deres egne private sites målrettet både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Tandberg, IKEA, Coca-Cola, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Whirlpool Corporation, Levi Strauss, Bertelsmann, KLM, Manpower, Vedior og KPMG.


Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire