Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/07-06   -   Pressemeddelelse

Carlsberg udvider succesen med online rekrutteringssystem til Norge og Sverige

Besparelser på administration, en estimeret Return On Investment på nyt rekrutteringssystem i løbet af de første fem måneder og en optimering af den interne kandidatdatabase hos Carlsberg Breweries i Danmark har ført til, at Carlsberg nu har valgt også at implementere StepStone's rekrutteringssystem, EasyCruit, i de øvrige nordiske lande.

Med en produktion på over 75,5 millioner flasker øl hver dag i mere end 47 forskellige lande, og i kraft af at være et af verdens hurtigst voksende ølmærker, er Carlsberg A/S måske på vej til at opfylde deres vision om at være: probably the best brewery in the world. På trods af at koncernen har passeret de 150 år, er de på alle måder nytænkende og innovative - også når det kommer at tiltrække og fastholde medarbejdere professionelt og effektivt.

Carlsberg implementerede StepStone's rekrutteringsværktøj, EasyCruit, i maj 2005 som del af deres rekrutteringsstrategi rettet mod øget effektivitet og professionalisme i den interne så vel som den rekrutteringsprocess.

"Efter at Carlsberg Bryggerierne A/S og Carlsberg Danmark har brugt StepStone's online rekrutteringssystem, EasyCruit, med stor succes, har vi nu besluttet også at indføre systemet i Sverige og Norge," fortæller Carlsbergs Internationale HR manager, Peter Leth fra hovedkontoret i København. "HR afdelingerne i disse lande bør absolut også have glæde af dette værktøj, lige som vi har her i Danmark, hvor væsentlige besparelser i administrationstid og opbygningen af en brugbar CV database har været to af de fordele, vi har opnået. Dertil kommer, at det nu er muligt, at både HR afdelingen og de rekrutterende afdelingsledere kan følge rekrutteringsprocessen samtidig."

Siden implementeringen af EasyCruit har det været væsentlig nemmere og hurtigere for Carlsberg at håndtere indkomne ansøgninger og at sikre åbenhed gennem ansøgningsperioden mellem hovedkontoret og de rekrutterende afdelinger. "EasyCruit er virkelig simpelt og let at bruge," siger Peter Leth, "og i løbet af det første år har vi allerede oplevet, hvordan rekrutteringsomkostningerne er faldet alt andet lige og processen er forenklet, hvilket underbygger vores strategi om ikke at komplicere tingene unødigt."

StepStone's EasyCruit er nu Skandinaviens førende udbyder af online rekrutteringsværktøjer med kunder som Statoil, Sony Ericson og Rockwool. Og kombinationen af StepStone's jobportaler i Danmark, Sverige og Norge og StepStone's online rekrutteringsværktøjer har skabt et stærkt udgangspunkt for virksomheder, der ønsker at være i første række, når det gælder effektive og professionelle rekrutteringsstrategier.

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og er en af pionererne inden for online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online rekrutteringsløsninger og services. StepStone's karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 30 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at anvende deres egne hjemmesider målrettet til både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk, IKEA, Coca-Cola, DaimlerChrysler, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Bertelsmann, Siemens, Manpower, og KPMG.

Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire