Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/09-06   -   Pressemeddelelse

SAS Group vælger StepStone rekrutteringsværktøj til bedre håndtering af jobsøgere

SAS' valg af StepStone EasyCruit styrker StepStone's position som nøgleleverandør af rekrutteringsværktøjer til Europas flyselskaber.

SAS Group, Skandinaviens største flyselskab, har valgt StepStone's rekrutteringsværktøj EasyCruit til at håndtere al intern og ekstern rekruttering.

Hvert år har SAS Group mere end 1000 stillinger, som skal besættes internt, hvoraf hovedparten ligger i Skandinavien. Stillingerne hos SAS er eftertragtede, og SAS modtager derfor et stort antal ansøgninger til hvert stillingsopslag. StepStone's EasyCruit skal medvirke til, at SAS' rekrutteringsprocesser bliver ens i hele organisationen, og at de bliver hurtigere og mere effektive, hvilket i sidste ende betyder reducerede udgifter.

"Vi er glade for at have valgt StepStone EasyCruit som vores nye rekrutteringssystem", siger Martin Hoffman, Director of HR Processes and Analysis, Corporate HR, SAS Sweden. "Vi er meget stolte over vores brand, og vi er opmærksomme på, at vores kandidater i de fleste tilfælde også er vores passagerer. Derfor et det absolut nødvendigt, at kandidaterne oplever os som hurtige, imødekommende og professionelle, når de søger en stilling hos os. Vi forventer, at StepStone vil sørge for lige netop det".

"SAS Group var på udkig efter et rekrutteringsværktøj, der er sikkert, understøtter deres brand, møder kandidaterne på en god og professionel måde, og som har tjent sig selv ind hurtigt - alt sammen noget som StepStone kan give dem", siger Morten Heuing, adm. direktør, StepStone Danmark. "SAS er en fantastisk kunde for os, og vi har arbejdet tæt sammen med dem for at være sikre på, at de får præcis det, de vil have fra deres nye rekrutteringssystem", tilføjer Morten Heuing.

Blandt StepStone's øvrige kunder i flybranchen er Virgin Atlantic og British Airways.

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og er en af pionererne inden for online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online rekrutteringsløsninger og services. StepStone's karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 30 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at anvende deres egne hjemmesider målrettet til både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk, IKEA, Coca-Cola, DaimlerChrysler, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Bertelsmann, Siemens, Manpower, og KPMG.

Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire