Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-06   -   Pressemeddelelse

International rekruttering er løsningen på manglende arbejdskraft

Højkonjunktur, ændringer på arbejdsmarkedet, mindre årgange og en desperat jagt efter arbejdskraft i det meste af Europa er en kendsgerning. Virksomheder har store udfordringer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere, og kæmper samtidig med at fastholde de eksisterende. Rekruttering fra udlandet er kommet for at blive og en nødvendighed, hvis virksomheder vil overleve.

Europas førende leverandør af online karriereservice og rekrutteringsløsninger, StepStone, står bag en international undersøgelse, der viser, at 42 % af virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, rekrutterer internationalt. Dette tal indikerer en positiv tendens, hvis virksomheder fremover skal imødekomme de udfordringer de står over for, når de skal tiltrække nye medarbejdere.

Ifølge undersøgelsen er der forskellige grunde til, at virksomheder rekrutterer internationalt. Oftest er det fordi virksomheden i forvejen opererer internationalt, og derfor ganske naturligt og som en del af virksomhedskulturen henter arbejdskraft fra udlandet. Det gælder for 25 % af virksomhederne, der deltager i undersøgelsen. 19 % af dem rekrutterer internationalt, fordi de søger medarbejdere med specifikke færdigheder, som er en mangelvare i hjemlandet.

StepStone har i en nylig undersøgelse spurgt jobsøgere i Europa om, hvorvidt de vil gøre international karriere eller ej. 18 % har lyst til at gøre karriere i udlandet, hvilket er et tegn på, at der er gode muligheder for virksomhederne, hvis de vil finde nye medarbejder i udlandet.

Morten Heuing, adm. direktør i StepStone Danmark siger:
- Vi hører det konstant. Virksomheder i Europa, der har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere. Et konkret issue, der er let at forholde sig til og som ikke bør være svært at handle ud fra. I stedet for at se ændringerne i markedet som en begrænsning for at tiltrække arbejdskraft, bør virksomhederne se på de muligheder, der er, nemlig at rekruttere internationalt. 53 % af virksomhederne, der deltager i undersøgelsen, benytter ikke lejligheden til at rekruttere internationalt, hvilket overrasker mig. Vi ved fra vores kandidater, at de er vilde efter at gøre international karriere, og denne tendens må absolut være til stor gavn fordel for alle virksomheder i Europa.

Undersøgelsen "Recruitment Trends 2006" dækker svar fra 2.171 HR chefer fra små, store og mellemstore virksomheder inden for forskellige brancher i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Storbritannien.
Se danske og europæiske resultater fra undersøgelsen "Recruitment Trends 2006" http://www.stepstone.de/ueberuns/default.cfm?link=recruitingcountries

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 40 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at operere deres egne private sites målrettet både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Tandberg, IKEA, Coca-Cola, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Whirlpool Corporation, Levi Strauss, Bertelsmann, KLM, Manpower, Vedior og KPMG.

Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire