Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/09-06   -   Pressemeddelelse

International karriere hitter blandt jobsøgere i Danmark og EU

Der er gode muligheder for virksomheder i Danmark og Europa hvad angår international rekruttering. Villigheden til at gøre international karriere er stor og fleksibiliteten ligeså hos jobsøgere i både Danmark og EU ifølge en europæisk undersøgelse foretaget af StepStone, Europas førende job- og karriereportal.

Kampen om talenterne fortsætter i et hårdt presset europæisk jobmarked, og virksomhederne skriger efter arbejdskraft. Det tager længere tid at finde de rette medarbejdere i dag, og hvis virksomhederne vil sikre sig at rekruttere effektivt, er det en god ide at virksomhederne rekrutterer internationalt og ser de globale muligheder.

17 % af de danske jobsøgere vil arbejde i udlandet og 18 % samlet set i Europa. Tyskerne (27 %) og franskmændene (22 %) er mest modige efter at rykke ud af hjemlandet og pleje karrieren, hvorimod de norske og svenske jobsøgere er de største patrioter og har mindst hang og trang til at arbejde i udlandet med kun 6 % af de norske jobsøgere og 10 % af de svenske jobsøgere.

Morten Heuing, adm. direktør i StepStone Danmark siger:
- Af undersøgelsens resultater ses det, at både danske og europæiske jobsøgere tager springet for at gøre international karriere. Denne tendens bør være en oplagt mulighed for virksomheder at udnytte, nu hvor de har store udfordringer herhjemme med at rekruttere folk inden for rigtig mange brancher. International rekruttering er noget, mange større virksomheder gør og har gjort i mange år, fordi virksomheden er international, men jeg vil opfordre alle virksomheder - både store og små - til at udnytte de muligheder med international rekruttering, der er i markedet. Virksomhederne bør samtidig rekruttere, før deres reelle behov for arbejdskraft opstår, for på den måde at imødekomme rekrutteringsudfordringerne, de uden tvivl vil komme til at stå overfor - nu og fremover.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse gennemført via StepStone's karrieresites og dækker svar fra 10.958 jobsøgere i Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Italien, Belgien, Holland og Frankrig.

Besøg StepStone for at se europæiske resultater
http://www.stepstone.de/ueberuns/default.cfm?link=yourcountry

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 40 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at operere deres egne private sites målrettet både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Tandberg, IKEA, Coca-Cola, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Whirlpool Corporation, Levi Strauss, Bertelsmann, KLM, Manpower, Vedior og KPMG.

Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire