Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/10-06   -   Pressemeddelelse

Det kommer ikke an på størrelsen!


De tider er forbi, hvor stor er lig med bedst og mest attraktiv. Mindre kan også gøre det. Vi taler om størrelsen på virksomheden. Job- og karriereportalen, StepStone, har spurgt cirka 2.700 danske jobsøgere, om de foretrækker at arbejde for en stor virksomhed eller en lille.

Når danske jobsøgere vælger arbejdsplads, er det jobbets indhold og arbejdsopgaverne, der er i fokus og dermed det vigtigste frem for størrelsen på virksomheden. Således mener 64 % af de adspurgte, at det afhænger af jobbets indhold og ej størrelsen, der kun tæller 14 %. 22 % foretrækker at arbejde for en lille eller mellemstor virksomhed.

Hvis man ser de samlede europæiske svar, er tendensen den samme. 62 % af de cirka 17.000 adspurgte jobsøgere i Europa svarer, at det kommer an på jobbets indhold. 19 % ønsker at arbejde for en stor koncern og 19 % for en lille virksomhed.

De italienske jobsøgere har i modsætning til sine europæiske "kollegaer" stor lyst til at arbejde for en større organisation. Det drejer sig om 32 % af dem, 56 % af dem mener, at det kommer an på jobbet og 12 % af dem vil arbejde for en lille eller mellemstor virksomhed.

Morten Heuing, administrerende direktør i StepStone Danmark siger:
- Undersøgelsens resultater viser tydeligt, at jobsøgere i dag ikke går op i, hvor stor virksomheden, de arbejder for, er, men derimod går mere op i, at opgaverne og jobbets indhold er spændende og udfordrende. Det er min klare overbevisning, at virksomhedens omdømme, værdier og karrieremuligheder er det allervigtigste, hvorimod størrelsen efter alt at dømme ikke har nogen afgørende betydning.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse gennemført via StepStone's karrieresites og dækker svar fra 16.970 jobsøgere i Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Italien, Belgien, Holland og Frankrig.

Besøg StepStone for at se europæiske resultater
http://www.stepstone.de/ueberuns/default.cfm?link=largeconcern

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 40 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at operere deres egne private sites målrettet både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Tandberg, IKEA, Coca-Cola, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Whirlpool Corporation, Levi Strauss, Bertelsmann, KLM, Manpower, Vedior og KPMG.
www.stepstone.dk / www.stepstone.com


Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire