15/11-06
-
Pressemeddelelse
StepStone erhverver option til at købe Jobfinder Austria GmbH og styrker dermed sin førerposition i Europa
Onsdag den 8. november 2006 meddelte StepStone at have erhvervet en option for overtagelse af Jobfinder Austria GmbH, leverandør af e-rekrutteringsydelser i Østrig fra januar 2007.
Opkøbet styrker StepStone's markedslederposition inden for karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger på det europæiske marked og specielt i den tysktalende del af Europa. Jobfinder blev grundlagt i 1998 og er pioner inden for e-rekruttering i Østrig og driver jobsiderne www.jobfinder.at, www.jobnews.at og karrieresitet for studerende www.unijobs.at.
Jobfinder har mere end 700 kunder, der blandt andet inkluderer nogle af Europas førende brands; Magna, Baxter, Ikea, Novartis, Baumax og Fabasoft samt de fleste af Østrigs rekrutteringsvirksomheder.
Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 40 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at operere deres egne private sites målrettet både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Tandberg, IKEA, Coca-Cola, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Whirlpool Corporation, Levi Strauss, Bertelsmann, KLM, Manpower, Vedior og KPMG.
Relevant information
http://www.stepstone.dk/