Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/02-07   -   Pressemeddelelse

StepStone og Børsen tilbyder virksomheder nye muligheder for job-eksponering

Ledigheden i Danmark er nede på 107.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. En desperat mangel på kvalificeret arbejdskraft hersker og stiller krav til virksomhederne. De skal eksponere sig selv og deres stillingsopslag - målrettet, kreativt og effektivt i kampen om at tiltrække de bedste kandidater.

Udfordringerne med at tiltrække kandidater bliver større inden for alle fagområder, dog hører kandidater inden for IT, salg, økonomi og finans til blandt de sværeste. StepStone, Danmarks førende indenfor online karriereportaler og rekrutteringssystemer og Dagbladet Børsen, Danmarks førende erhvervsavis tilbyder nu virksomheder endnu bedre muligheder for at eksponere sig selv og deres stillingsopslag.

Siden 2005 har virksomheder kunne drage fordele af samarbejdet mellem StepStone og Børsen, der på nuværende tidspunkt betyder, at de kan eksponere stillingsopslag i Børsens karrieresektion i avisens printudgave, samt eksponere stillingsopslag på Børsens karriereportal www.karrierejob.dk. Grundet den store succes og de mange positive reaktioner fra virksomhederne udvider StepStone og Børsen deres eksklusive samarbejde og tilbyder fremover nye eksponeringsmuligheder til virksomhederne, så de bedre kan tiltrække de dygtigste kandidater til leder- og specialiststillinger.

Det udvidede samarbejde indebærer muligheden for at eksponere stillingsopslag på forsiden af www.borsen.dk samt på Børsens online fagområder Finans og Invest, ITinnovation, MedieMarked og News in English. De nye services er en enestående mulighed for virksomhederne for at målrette deres jobannoncering præcist til både aktive og passive kandidater. Med 175.000 unikke besøgende om ugen er www.borsen.dk et af Danmarks mest besøgte sites og rammer desuden plet på de kvalificerede kandidater til karrierestillinger.

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 40 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at operere deres egne private sites målrettet både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Tandberg, IKEA, Coca-Cola, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Whirlpool Corporation, Levi Strauss, Bertelsmann, KLM, Manpower, Vedior og KPMG.

Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire