Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/02-07   -   Pressemeddelelse

Virksomheder investerer ikke i efteruddannelse

Kompetenceudvikling, talent management og medarbejderudvikling er centrale begreber i moderne ledelse og bør være fast punkt på en leders agenda. Medarbejderudvikling handler om motivation, og nøglen til at kunne rekruttere, fastholde og udvikle gode medarbejdere ligger i at tilbyde motiverende job.

StepStone har i en ny undersøgelse spurgt danske jobsøgere og kandidater, om de mener, at de har gode muligheder for personlig og faglig udvikling på arbejdspladsen. Ifølge svarene tyder det på, at de fleste kandidater ikke bliver tilbudt efteruddannelse med 42 % af dem, der slet ikke får tilbudt regelmæssige kurser. 34 % siger, at de "sjældent" får mulighed for at deltage i kurser betalt af virksomheden og 24 % siger, at de ofte deltager i kurser.

Ud over at spørge danske jobsøgere og kandidater, har StepStone ligeledes spurgt kandidater i otte andre europæiske lande. Der tegner sig et ens billede, og tendensen peger på, at de fleste virksomheder ikke tilbyder deres medarbejdere kurser med 41 % af kandidaterne, der svarer, at de ikke regelmæssigt deltager i kurser. 32 % deltager "sjældent" i kurser og 27 % får "ofte" mulighed for at deltage i et kursus.

Morten Heuing adm. direktør i StepStone Danmark siger:
Jobsøgere er meget bevidste om, hvad de lægger vægt på, når de skal vælge arbejdsgiver. Personlig udvikling er krav og ønske nummer ét før både ønsket om fed løn og kompetent ledelse. Derfor er det vigtigt, at virksomheder investerer i efteruddannelse, da det også medvirker til bedre fastholdelse. Og hver medarbejder der kan fastholdes er en medarbejder mindre, der skal rekrutteres. Derudover skal de endelig ikke glemme, at medarbejderudvikling kan bruges som konkurrenceparameter til profilering af virksomheden og tiltrækning af nye medarbejdere.

Undersøgelsens resultater stammer fra en undersøgelse gennemført via StepStone's karrieresites og dækker svar fra 12.800 besøgende fra Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Italien, Belgien, Holland og Frankrig. 1.713 af svarene stammer fra danske jobsøgere og kandidater.

Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 40 lande og hjælper mange virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at operere deres egne private sites målrettet både interne og eksterne kandidater. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, herunder virksomheder som Carlsberg, Tandberg, IKEA, Coca-Cola, Deutsche Bank, Toyota Motor Europe, Whirlpool Corporation, Levi Strauss, Bertelsmann, KLM, Manpower, Vedior og KPMG.

Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire