07/12-10
-
Pressemeddelelse
"Send din online ansøgning her..." - Jamen hvordan?
StepStone undersøgelse: 73% af de europæiske jobansøgere kender ikke til almene retningslinjer, når de skal sende deres online jobansøgning
Når ansøgningen skal sendes af sted, er det ofte via e-mail eller en online ansøgningsformular. En undersøgelse foretaget af StepStone viser dog, at tre ud af fem kandidater ikke kender til helt basale råd om, hvordan man professionelt får sendt sin elektroniske ansøgning af sted.
Set i forhold til at mange virksomheder kun modtager ansøgninger elektronisk, er resultaterne af undersøgelsen slående: 30% oplyser, at de slet ikke har kendskab til formalierne omkring online ansøgning, og 43 % siger, at de har et begrænset kendskab til emnet. Kun 27 % mener, at de er godt informeret om hvordan de succesrigt får afsendt deres ansøgning online.
"Det er blevet meget almindeligt, at ansøgningsprocessen foregår online, og derfor er det vigtigt, at vores kandidater er trygge ved denne proces. Der er nogle basale ting, som er vigtige, når du sender en elektronisk ansøgning, men derudover er det stadig de formelle krav, som er gældende ved den gode 'gammeldags' papiransøgning", udtaler Morten Heuing, adm. direktør.
Der er gode råd at hente fra StepStone, når du skal ansøge online. Fx anbefales det ikke at sende for mange vedhæftninger med og at undgå vedhæftede filer større end 3 MB. En anden, meget simpel regel, er at sende sin ansøgning fra en neutral e-mail adresse, som ikke rummer upassende alias.
"Jo bedre kandidaterne er informeret, desto bedre vil hele rekrutteringsprocessen forløbe - for både den rekrutterende virksomhed og kandidaten. Derfor ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at kunne rådgive vore kandidater bedst muligt - hvad end det drejer sig som, hvordan de optimalt set får sendt deres elektroniske ansøgning af sted, eller hvordan de skriver et godt CV", afrunder Morten Heuing.
På www.stepstone.dk er der flere gode råd at hente til fx CV skrivning.
For et overblik over resultaterne for undersøgelsen, benyt nedenstående link:
http://www.stepstone.de/Ueber-StepStone/presse/loader.cfm?csModule=security/getfile&pageid=20469
KontaktØnsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Nordisk marketingchef Jesper Mejer Andersen på telefon 72 25 15 12
StepStone blev grundlagt i 1996 og er i dag en af de mest succesfulde online job board virksomheder i Europa. Med mere end ni millioner besøg og mere end 60.000 job om måneden driver StepStone nogle af de stærkeste online jobportaler på det europæiske marked. Alt StepStone gør har et klart mål: at matche de bedste kandidater med de bedste virksomheder. StepStone beskæftiger over 300 mennesker i 11 lande med det formål at levere den bedste service til alle rekrutterende kunder, lige fra små lokale aktører til store globale virksomheder i alle industrisektorer. Mere end 16.000 virksomheder, heri blandt Vestas, Lego, Carlsberg og A.P. Møller Mærsk, bruger StepStone med succes til rekruttering af kvalificerede specialister og ledere. Ud over StepStones jobportaler giver det internationale StepStone Network også mulighed for at finde nye medarbejdere i mere end hundrede lande. StepStone er et helejet datterselskab af Axel Springer AG i Berlin/Hamburg.
Relevant information
http://www.stepstone.dk/