Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/03-11   -   Pressemeddelelse

Optimismen er svær at finde hos danske jobsøgende

Mens nabolandene Tyskland og Sverige forudser et år med nye jobmuligheder, er der ikke stor tiltro til det danske jobmarked

København, marts 2011
Vækstbølgerne går højt i det svenske og det tyske, men danskerne lader ikke til at have de store forhåbninger om at kunne ride med i 2011. I en international meningsmåling er 8.262 kandidater fra otte europæiske lande, heriblandt Danmark, blevet spurgt om deres forventninger til jobmarkedet i det kommende år. Spørgsmålet går på, om jobmulighederne er blevet bedre siden sidste år.

Overordnet set er der sket en stigning i europæernes optimisme. Fra sidste års undersøgelse hvor kun 25 % troede på bedre jobmuligheder, viser undersøgelsen nu, at 36% finder det mere sandsynligt at have held med ansøgningen i dag end for et år siden.

Men tiltroen til bedre jobmuligheder er ikke så stor blandt danskerne. 45% mener faktisk, at det er endnu sværere at finde job nu end i 2010, mens 35% antager, at der ikke er sket nogen forandring. Kun 20% har tillid til, at der er en bedre chance for at få nyt job end sidste år.

Sammenlignet med Danmark tror hele 62% af de adspurgte svenskere og 49% af de tyske kandidater på, at tiden er inde til at se efter nyt job. Kun 15% af sveskerne og 18% af tyskerne forudser en forværring. Sammen med franskmændene udgør Danmark den største skepsis blandt europæerne.

"Den danske økonomi er stadig under pres og det kan være en årsag til, at de danske jobsøgende er knap så optimistiske overfor jobmuligheder. I en anden undersøgelse StepStone foretog for nylig, påvises det dog, at virksomhederne er begyndt at rekruttere igen, hvilket vi også mærker, og derfor er det egentlig interessant at vide, at danskerne ikke har tiltro til forbedringer. Men vi vender samtidig tilbage til problematikken om, at der er en større efterspørgsel på talenterne og højere krav til arbejdskraften" udtaler Morten Heuing, administrerende direktør i Norden.

Undersøgelsen er udover i Danmark, Tyskland, Sverige og Frankrig, fortaget i Østrig, Norge, Belgien og Holland. Du finder en oversigt over resultaterne i den vedhæftede fil.
Ønsker du at høre mere om den aktuelle undersøgelse eller om StepStones undersøgelse om "Kampen om talenterne", kan du rette kontakt til nedenstående.

Kontakt
Nordisk marketingchef Jesper Mejer Andersen på telefon 72 25 15 12 el. via e-mail jesper.andersen@stepstone.dk

StepStone blev grundlagt i 1996 og er i dag en af de mest succesfulde online jobportaler i Europa. Med over 10 mio. besøg og mere end 80.000 job pr. måned driver StepStone en af de største jobportaler på det europæiske marked. Alt hvad StepStone gør, har et klart mål: at matche de bedste kandidater med de bedste virksomheder.
StepStone beskæftiger ca. 400 personer i 11 lande med det formål at levere den bedste service til alle rekrutterende kunder; lige fra små lokale spillere til store globale selskaber inden for alle sektorer af industrien.
Mere end 16.000 virksomheder, f.eks. Vestas, Lego, Siemens, Carlsberg, A.P. Møller Mærsk og Deloitte bruger StepStone med succes i elleve europæiske lande til rekruttering af kvalificerede ledere, specialister og funktionærer.
Ud over StepStones jobportaler kan kunder via det internationale StepStone-netværk også finde nye medarbejdere i mere end 100 lande. StepStone er et helejet datterselskab af Axel Springer AG i Berlin.

Relevant information

http://www.stepstone.dk/


Pressekontakt


Firma

StepStone A/S
Islands Brygge 57
2300 København S, Danmark

  +45 7225 1513

http://www.stepstone.dk/

Modtag nyheder fra StepStone A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater