Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/09-10   -   Pressemeddelelse

Gode fisk kommer i himlen

Sticks'n'Sushi åbner restaurant på toppen af Tivoli Hotel

Efter 16 år ved jorden stiger Sticks'n'Sushi nu op i højderne og byder onsdag den 15. september kl. 10.00 indenfor i ny restaurant med bar, lounge, japansk spiseafdeling med sænkede siddepladser samt stor udendørs terrasse. Restauranten åbner på øverste etage af det nye Tivoli Hotel på Kalvebod Brygge.

Som alle tidligere Sticks'n'Sushi-restauranter har denne tiende restaurant i rækken også sin helt egen indretningsmæssige stil og tone. Alt er nøje udtænkt til at indgå i samspil med den spektakulære beliggenhed. Den nye restaurant bliver desuden foregangsfelt for en række af Sticks'n'Sushis nye menuer og gastronomiske tiltag.

"Vi glæder os rigtig meget til at tage imod en ny type gæster i form af konferencedeltagere og hotelgæster, og vi håber selvfølgelig også, at den fantastiske beliggenhed på toppen af København kan trække folk fra gaden og ind i elevatoren", siger administrerende direktør Kim Rahbek.

Fra terrassen på tolvte etage er der frit panoramakig ud over alle hovedstadens tårne, og man kommer bogstaveligt byen rundt på et øjeblik. Som noget nyt i Sticks'n'Sushi introduceres en skybar, der indbyder til, at man ikke kun kan hænge men også gynge i baren, mens man nyder udsigten, maden og selskabet.

Vel mødt på toppen!

FAKTA:

Adresse: Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V
Bygherre: Arp-Hansen Hotel Group
Indretning: Diener & Diener Architekten/Terese Erngaard, Berlin/Basel
Siddeplader: 100 siddeplader inde, 50 siddepladser på terrasse
Åbningstider: Restaurant - søn-onsdag: 10.00 - 23.00; torsdag: 10.00 - 01.00; fre-lørdag: 10.00 - 02.00
Køkken - søn-torsdag: 11.00 - 22.00; fre-lørdag: 10.00 - 23.00

---

Billedtekst:
Sticks'n'Sushi åbner ny restaurant på toppen af Tivoli Hotel, og i den forbindelse er der også kommet nyt menukort med enkelte nye menuer som fx "Flottenheimer".

Relevant information

http://www.sushi.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Sticks´n´Sushi
Nansensgade 49
1366 København K, Danmark

  33 36 93 10

http://www.sushi.dk

Modtag nyheder fra Sticks´n´Sushi på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater