01/02-11
-
Pressemeddelelse
Fokus på danskerne i Afghanistan
Storybag, www.storybag.dk, tilbyder hver måned en bogpakke, der omhandler et bestemt tema. I februar er temaet Danskere i krig og pakken indeholder e-bøgerne Kvindernes krig af Anne-Cathrine Riebnitzsky og I morgen angriber vi igen af Kim Hundevadt. Ud over de to e-bøger indeholder Storybags temapakke også et interview med Anne-Cathrine Riebnitzsky som podcast.
I bogen I morgen angriber vi igen har journalisten og forfatteren Kim Hundevadt fulgt den historiske offensiv ved Helmand-floden på tæt hold. Han besøgte fronten tre gange, deltog i en række patruljer i floddalen, talte med lokale afghanere og interviewede de danske soldater ved krigens forreste linje. Bogen er hovedsageligt baseret på deres barske og gribende beretninger.
Kvindernes krig er Anne-Cathrine Riebnitzskys debut som forfatter og er en stærk personlig beretning fra hendes 14 måneders ophold i Helmand, hvor hun knytter et tæt bånd til en række afghanske kvinder, hvis skæbne hun fortæller hudløst ærligt om i bogen. Det er kvinder, der kæmper mod undertrykkelse, vold i hjemmet og den evige trussel fra Taliban.
Med temapakken følger også et interview som podcast med Anne-Cathrine Riebnitzsky. Her fortæller hun om sit møde med de afghanske kvinder, om følelsen, når kollegaer omkommer og oplevelsen af at komme tilbage til Danmark fra den krigshærgede Helmand-provins.
Prisen for temapakken Danskere i krig er kr. 199,- for de to e-bøger og interviewet. Prisen gælder indtil den 28/2-2011. Herefter vil prisen for temapakken være Storybags normalpris for de to e-bøger.
Relevant information
http://www.storybag.dk
Firma
Storybag ApS
Gammel Mønt 19A, 2. sal
1117 København K,
Danmark
40933868