Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/07-11   -   Pressemeddelelse

Studenterhuset planlægger stor studiestart på Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU) har netop modtaget det største antal ansøgere nogensinde. 16.816 ansøgere har søgt ind på KU. De nye studerende får svar på deres uddannelsessøgning i slutningen af juli.

Studenterhuset ved Københavns Universitet er de studerendes kulturhus af og for studerende. Studenterhuset glæder sig til at byde de nye studerende velkomne til det nye liv som studerende i København.

Direktør for Studenterhuset Hassel Löfstedt udtaler:
"I Studenterhuset ser vi meget frem til at byde de mange nye studerende velkomne og give dem en rigtig god start på deres studieliv. Vi er i fuld gang med at planlægge efterårets aktiviteter, som kommer til at byde på en lang række af fredagsbare, koncerter, faglige arrangementer og meget mere i vores hyggelige café. Vi har netop gennemgået en omfattende renovering, så det er et nyt og flot hus, der møder de studerende."

I august og september afholder Studenterhuset blandt andet store arrangementer for de nye studerende og deres tutorer.
D. 15. august står Studenterhuset for RUS-arrangementet i samarbejde med Studenterrådet ved Københavns Universitet for alle nye studerende. Her vil de nye studerende for første gang møde deres nye studiekammerater og tutorer.

D. 2. september afholder Studenterhuset, Studenterrådet og Københavns Universitet i fællesskab den traditionsrige Immatrikulation for de nye studerende. De studerende vil først trykke rektor i hånden i KU's flotte festsal, feste i Lindegården og herefter blive fordelt på fem gårde i Indre By til en minifestival for alle studerende.

Hassel Löfstedt udtaler yderligere:
"RUS-arrangementet og Immatrikulationen vil være med til at skabe de bedste rammer for studiestarten på Københavns Universitet. Med årets Immatrikulation har vi nytænkt det flotte, traditionelle arrangement og foldet det ud til en festival, der blander gamle traditioner med hygge, Københavns bedste dj's og glade studerende."

For yderligere kontakt vedrørende Studenterhusets aktiviteter kontakt direktør Hassel Löfstedt.
Hvis man ønsker at følge en studerende, tutorer eller ønsker at dække arrangementerne i studiestarten kontakt da også Hassel Löfstedt.
Alternativt Lise Dalmeijer: 50747615 og info@studenterhuset.com.


Relevant information

http://www.studenterhuset.com/kontakt/


Pressekontakt


Firma

Studenterhuset ved Københavns Universitet
Købmagergade 52
1150 København K, Danmark

  +45 35 32 38 61
  +45 50 74 76 15

http://www.studenterhuset.com

Modtag nyheder fra Studenterhuset ved Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire