Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/10-11   -   Pressemeddelelse

Musikken gør dig høj - ikke stofferne

Studenterhuset ved Københavns Universitet er med i den landsdækkende kampagne Music Against Drugs. Formålet er at få de unge til at tænke sig om og gøre sig klart, at musik altid er bedre end stoffer.

Stoffer er med til at ødelægge publikums fællesskab om musikken. Derfor har Studenterhuset valgt at gå med i en kampagne imod stoffer, der netop nu er at finde på landets spillesteder. Det sker af kærlighed til de unge koncertgæster og musikken og for at vise ansvarlighed og være med til at skabe et trygt natteliv.

Kampagnen Music Against Drugs markerer Studenterhuset holdning imod stoffer. "Jeg synes det er et godt initiativ og vi håber, kan hjælpe til at unge mennesker holder sig fra stofferne" udtaler Hassel Löfstedt fra Studenterhuset.

Music Against Drugs-kampagnen har hverken løftede pegefingre eller skræmmebudskaber, men involverer målgruppen på humoristisk vis, så de selv er med til at drage konklusioner. Under temaet "˜Under the influence of music' og en række statements dramatiseres følelsen af at være høj - på musik. For musikken kan skabe de samme følelser og stemninger, som stofferne kan - bare uden alle de skadelige bivirkninger.

I alt deltager 48 spillesteder rundt om i landet i kampagnen, og i løbet af efteråret vil man her kunne finde plakater, stickers, postkort, T-shirts og meget mere til at inspirere de unge til ikke at ødelægge koncertoplevelsen med stoffer. På hjemmesiden www.musicagainstdrugs.dk kan man vinde billetter til næste års Roskilde Festival samt masser af andre koncertbilletter og - naturligvis - få relevant information om stoffer. Kampagnen løber frem til 30. november 2011.

Det er i år tredje år i træk, at 'Dansk Live - Interesseorganisation for Festivaler og Spillesteder' og Sundhedsstyrelsen i samarbejde lancerer Music Against Drugs. Kampagnen er inspireret af de gode erfaringer med flere års kampagner på landets musikfestivaler, som Dansk Live og Sundhedsstyrelsen også står bag.

Følgende 48 spillesteder er med i årets Music Against Drugs-kampagne: Amager Kulturpunkt, Cafe von Hatten, Det Bruunske Pakhus, Det Musiske Hus, DROP-INN, Fermaten, Forbrændingen, Gimle, Gjethuset, Global Copenhagen, Godset, Hagge's Musik Pub, KB18, Klaverfabrikken, Koncerthuset (DR), Kulisselageret, Kulturfabrikken, Kulturgyngen, Kulturhuset Islands Brygge, Kulturhuset Krudttønden, Kulturmaskinen, Kulturstationen Vanløse, Kulturværftet / Toldkammeret, Loppen, Mojo Bluesbar, Musikcaféen, Musikforeningen Bygningen, Musikhuzet Bornholm, Paletten, Pavillonen, Portalen, Posten, Rust, Slagelse Musikhus, Spillestedet Harder's i Harmonien, Spillestedet Stengade, STARS, Studenterhus Århus, Studenterhuset (Aalborg), Studenterhuset (København), Sønderborghus, Tapperiet, Templet, Tobakken, Tobaksgaarden, VEGA, Vershuset og Voxhall.

For yderligere oplysninger kontakt:
Studenterhuset KBH
Købmagergade 52
1150 København K
Mail: info@studenterhuset.com

Dansk Live
Helle Rusch
Projektleder
Mail: helle@dansklive.dk

Sundhedsstyrelsen
Anne-Marie Sindballe
Specialkonsulent
Mail: ams@sst.dk

Relevant information

http://www.studenterhuset.com


Pressekontakt


Firma

Studenterhuset ved Københavns Universitet
Købmagergade 52
1150 København K, Danmark

  +45 35 32 38 61
  +45 50 74 76 15

http://www.studenterhuset.com

Modtag nyheder fra Studenterhuset ved Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater