17/10-11
-
Pressemeddelelse
Fest med Clean Out Loud på J-dag - Og vågn op med god samvittighed
Når et kæmpe antal festglade mennesker vil belejre Strøget på J-dag, fredag d. 4. november, vil det sandsynligvis ligne en svinesti, når natten er omme.
Men i og omkring Studenterhuset skal Clean Out Loud (kendt fra dette års Roskilde Festival) og deltagerne til arrangementet vise, at en fest ikke behøver at resultere i dette typiske scenarium. Koncerter og skraldespandsworkshop vil være nogle af ingredienserne, når Clean Out Loud holder en fed og ren fest i Studenterhuset.
DANMARKS NYE ROCKSTJERNER?
Studenterhuset vil lægge lokaler til koncerter med blandt andet LSD On CIA (vindere af dette års Emergenza Festival), der vil spille rock med tryk på rock og ''...And The Village Fool''. Sidstnævnte beskriver deres musik som ''tempofyldt, moderne folk med noter af blues, jazz og enkelte rockreferencer - læg dertil lag på lag af underfundig glæde og grum barnlig naivitet.'' Efter koncerterne vil DJ Andreas Fessler holde festen i gang til langt ud på natten.
SÆT DIT KREATIVE PRÆG PÅ STUDENTERHUSET
Arrangementet starter dog allerede om eftermiddagen, når Clean Out Loud afholder skraldespandsworkshop. Her kan man komme forbi og give sit bud og være med til at bygge sjove alternative skraldespande. Clean Out Loud har desuden inviteret studerende fra forskellige universiteter (KU, RUC, DTU) samt Designskolen og andre kunstneriske uddannelser til at deltage i workshoppen. Skraldespandene vil blive udstillet i og omkring Studenterhuset.
VISIONEN OM ET RENERE KULTURLIV
Foreningen Clean Out Loud står bag arrangementet. Clean Out Loud har ligget stille siden årets Roskilde Festival, hvor de med stor succes holdte "område P" ved bycenter øst rent. Nu har nogle af de tidligere elever fra Vallekilde Højskole plus en lærer genoptaget arbejdet og har for nylig dannet en forening.
Målet er at skabe et renere kulturliv, hvor pengene skal bruges på mere og bedre kultur i modsætning til nu, hvor op imod halvdelen af budgetterne bliver brugt på oprydning.
Tid og program: Fredag d. 4. november 2011
16.00-20.00: Workshop
21.00-01.00: Koncerter
01.00-03.00: DJ Andreas Fessler
Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52, 1150 København K
Entré: 50 kr, inklusive en gratis øl sponsoreret af Ølfabrikken til de 100 første. Så kom i god tid!
Link til event: http://www.facebook.com/event.php?eid=175585662523882
Clean Out Loud: http://www.facebook.com/CleanOutLoud
Relevant information
http://www.studenterhuset.com
Firma
Studenterhuset ved Københavns Universitet
Købmagergade 52
1150 København K,
Danmark
+45 35 32 38 61
+45 50 74 76 15
http://www.studenterhuset.com
Modtag nyheder fra Studenterhuset ved Københavns Universitet på mail
Tilmeld dig her