Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/07-12   -   Pressemeddelelse

Jazz for studenter og andet godtfolk!

Så er Studenterhusets program til Copenhagen Jazz Festival 2012 klar. Og det byder igen i år på en bred og spændende vifte af navne, som hver især får lov at repræsentere jazzen på deres måde. Genrene spænder vidt. Fra nye, funky navne som Barbara Moleko, TakoLako, Dans & Lær og Emil de Waal & Sepjderrobot, til mere traditionelle jazzeksponenter. Fx mestersaxofonisten Jakob Dinesen, der i år har thailandske Koh Mr. Saxman, en af Asiens mest anerkendte musikere, med som musikalsk legekammerat. Traditionen tro holder huset priserne på et yderst studievenligt niveau. Men alle er naturligvis meget velkomne, uanset alder eller beskæftigelse.

"... Mindre etablerede, men yderst interessante navne får også chancen for at gøre fin figur. Blandt andet optræder den unge kvartet, Reverse, med trommeslager og komponist Terkel Nørgaard i spidsen. Gruppen har på kort tid gjort sig positivt bemærket i jazz-kredse, og står foran et, tror vi, pænt gennembrud. Ligeledes kan man på årets festival opleve sangerinden og sangskriveren Julie Dybvad, hvis rørende musik bevæger sig i spændingsfeltet mellem jazz, soul og folk, på en måde, man skal unde sig selv at opleve. Om tirsdagen i festivalugen kan man komme til Swing Dance og vise sine lindyhop-moves, når Dixieland-orkesteret Bylling & His Red Hot Stompers gæster huset. Ligeledes festligt bliver det med statsgaranti, når den elektroniske jazz i form af Emil de Waal & Spejderrobot og det eksperimenterende fænomen, Sekuoia, forvandler fredag aften til en sydende natklub. Alt i alt et alsidigt og varieret program med musik for enhver smag."

Man kan se meget mere på www.studenterhuset.com eller på husets Facebook.

Relevant information

http://www.studenterhuset.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Studenterhuset ved Københavns Universitet
Købmagergade 52
1150 København K, Danmark

  +45 35 32 38 61
  +45 50 74 76 15

http://www.studenterhuset.com

Modtag nyheder fra Studenterhuset ved Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire