Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-10   -   Pressemeddelelse

Private donationer til forskning kan ikke skygge for den faldende uddannelseskvalitet

Mandag d. 22/3 2010 fik Københavns Universitet (KU) tildelt 885 mio. kroner til forskning i livsstilssygdomme af Novo Nordisk Fonden. For pengene oprettes "The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research" under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Studenterrådet ved Københavns Universitet lykønsker universitetet med det store bidrag, men er kritiske overfor de manglende investeringer i universitetets uddannelser.

"Studenterrådet ved Københavns Universitet vil gerne lykønske Københavns Universitet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med den store donation fra Novo Nordisk Fonden. Vi ser dog med bekymring på den seneste udvikling, hvor flere og flere af universitetets midler bliver bundet i konkret forskning og ikke fordeles som frie midler." udtaler Bjarke Rubow, næstformand for Studenterrådet ved KU.

På trods af store forskningsbevillinger er Københavns Universitet ramt af besparelser på budgettet for 2010 på omkring 70 millioner kroner.

"De aktuelle besparelser på budgettet for 2010 er i høj grad gået ud over universitetets uddannelser, hvor fyringer og ansættelsesstop har været de direkte konsekvenser. Det er derfor uholdbart at store summer går til specifik forskning, mens universitetets uddannelser bløder." udtaler Bjarke Rubow og siger videre:

"Uddannelserne kan kun sikres af offentlige investeringer og det kræver politisk handling. Videnskabsministeren må sikre at uddannelserne ikke nedprioriteres fuldstændig, mens enkelte forskningsprojekter forgyldes."

"Købehavns Universitets uddannelser er i en reel krise lige nu. For at vende krisen må Ministeren sikre flere frie basismidler til Københavns Universitet og øge taxametertilskuddet. Alternativet er et universitet med få forskningsområder af høj standard og en uddannelseskvalitet, der ligger langt fra regeringens målsætning om uddannelser i verdensklasse." udtaler Bjarke Rubow, næstformand for Studenterrådet ved Københavns Universitet.

Relevant information

http://www.studenterraad.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Studenterrådet ved Københavns Universitet
Fiolstræde 10, 1
1171 København K, Danmark

  +45 35 32 38 38
  +45 51 94 86 80

http://www.studenterraad.dk

Modtag nyheder fra Studenterrådet ved Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire