Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/08-10   -   Pressemeddelelse

Videnskabsminister er ansvarlig for nedlæggelse af universitetsfag

Truslen om nedlæggelser af fag på Københavns Universitet er en konsekvens af politiske prioriteringer. Det mener Studenterrådet på Københavns Universitet, der advarer om, at afviklingen af Danmarks universitetsuddannelser fortsætter, medmindre politikerne gør noget.
Formand for Studenterrådet v. Københavns Universitet, Anne Bie Hansen, udtaler:

"Vi oplever besparelser år efter år, hvor undervisningstimer forvinder og semestrene bliver kortere. Nu er vi nået til en skillevej, hvor der ikke er mere at tage, og ledelsen overvejer helt at nedlægge fag for at få økonomien til at hænge sammen."

I 2009 viste den Mckinsey rapport, som finans- og videnskabsministeriet selv havde bestilt, at universitetsuddannelserne var underfinansierede, og at det stod særlig slemt til på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Alligevel har videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen så sent som i foråret stillet krav om, at universiteterne skal spare flere penge. Derfor mener Studenterrådet ikke, at ministeren kan fralægge sig ansvar:

"Det er virkelig langt ude at kalde nedlæggelser af fag for en lokal prioritering, når de tydeligvis er et direkte resultat af den forfejlede finansieringspolitik. Universitetets økonomi er udsultet, og der er brug for massive investeringer, hvis vi vil have et vidensamfund og kvalificeret arbejdskraft i fremtiden."

Relevant information

http://www.studenterraad.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Studenterrådet ved Københavns Universitet
Fiolstræde 10, 1
1171 København K, Danmark

  +45 35 32 38 38
  +45 51 94 86 80

http://www.studenterraad.dk

Modtag nyheder fra Studenterrådet ved Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater