Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/11-13   -   Pressemeddelelse

Københavns Universitet udskyder beslutning om skrappere studiekrav efter pres fra studerende

Tusindvis af studerende fra Københavns Universitet protesterer i dag mod den såkaldte fremdriftsreform, som universitetsledelsen skulle behandle kl. 12:00. Protesterne har dog fået KU's ledelse til at udskyde beslutningen.

Oven på de seneste ugers protester imod universitets stramninger af studieaktivitetskrav og afskaffelsen af retten til orlov på kandidatuddannelsen, varslede Studenterrådet i sidste uge protester på dagen for vedtagelsen, som er i dag onsdag.

Onsdag morgen har 7.000 tilmeldt sig protestmanifestationen på Frue Plads. Derudover har flere lokale studentergrupper varslet institutblokader. Onsdag morgen ser det således ud til at flere fakulteter blokeres af vrede studerende, der vil have fremdriftsreformen og Københavns Universitets stramningsforslag afblæst.

"Stramningerne vil få kæmpe konsekvenser for vores uddannelser og for kommende studerende. Forventningen om udlandsophold, praktik, studiejob og fordybelse kræver, at der er fleksibilitet i vores uddannelser. At fjerne retten til orlov og at risikere at blive smidt ud, hvis man dumper en mellemstor eksamen, er derfor begge tiltag, der er ude af takt med den virkelige verden," forklarer Mie Sofie Andersen, der er formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet.
Presset fra dagens studenterprotesterne har allerede haft sin virkning. Københavns Universitets top ud meldte her til morgen, at de har valgt at 'parkere' de nye krav foreløbigt indtil 2015. Det får dog ikke Studenterrådet til at afblæse protesterne.

"De varslede protester har nu presset universitetets ledelse til at udskyde beslutningen om stramninger. Det er en kæmpe sejr for de studerende, men det ikke nok at gemme stramningsplanen i skrivebordsskuffen for en stund. Vi skal have smidt stramningerne i skraldespanden," forklarer Mie Sofie Andersen.

"Vi forsætter vores arbejde mod de andre skadelige tiltag, som politikerne har vedtaget i fremdriftsreformen, og vil stærkt opfordre vores rektor Ralf Hemmingsen til også at lægge pres på ministeren, så resten af fremdriftsreformen kan tages af bordet."

Den såkaldte fremdriftsreform blev vedtaget som en del af SU-reformen i foråret og pålægger universiteterne at få studerende hurtigere igennem uddannelserne. Mie Sofie Andersen understreger, at der for så vidt ikke er noget i vejen for at regering og universitet arbejder på at få de studerende bedre igennem deres uddannelser. Det skal blot ske med fokus på uddannelseskvalitet og med udgangspunkt i den virkelige verden.

"Vi er altid villige til at diskutere tiltag til, hvordan vi kommer bedre igennem. Men vi vil ikke gå på kompromis med den faglige kvalitet og at vores medstuderende presses til at droppe ud af deres studier. Man burde i stedet fokusere på at skabe bedre rammer for studerendes gennemførsel. Vi ved at studiemiljøet og antallet at timer spiller et væsentlig rolle for studiefremdrift og fastholdelse, så det er helt oplagte steder at sætte ind", siger Mie Sofie Andersen.

Kontakt
Formand Mie Sofie Andersen, Studenterrådet ved KU, +45 2512 0248, msa@srku.dk
Presseansvarlig Alexander Thorvaldsen, +45 6060 9430, at@srku.dk

Pressekontakt

Alexander Thorvaldsen
Presseansvarlig
  +45 60 60 94 30

Firma

Studenterrådet ved Københavns Universitet
Fiolstræde 10, 1
1171 København K, Danmark

  +45 35 32 38 38
  +45 51 94 86 80

http://www.studenterraad.dk

Modtag nyheder fra Studenterrådet ved Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater