16/03-12   -   Pressemeddelelse

Ejendomsmæglerne i søgelyset

Så skete det igen. En ejendomsmægler er blevet politianmeldt for underslæb ved ikke at have afregnet kundernes tilgodehavender. Ifølge dagspressen og Dansk Ejendomsmæglerforening er det sket systematisk hos den pågældende ejendomsmægler.

Vi har spurgt den førende ekspert i ejendomsmæglerjura, advokat Kristian Dreyer, der er partner hos Svejgaard - Galst Advokater i indre København, hvordan det kan være, at ejendomsmæglere overhovedet kan få fingre i forbrugernes penge? Og hvordan sikrer man sig som forbruger imod at komme i økonomiske problemer, hvis mægleren stikker af med pengene?

"Problemet er den kontante udbetaling, som man som køber indbetaler til ejendomsmægle-ren. Den må maksimalt svare til 7 %, dog aldrig mere end kr. 200.000,00. Ideen med en udbetaling er, at beløbet skal tjene til sikkerhed for ejendomsmæglerens honorar. Resten indbetales til sælgers pengeinstitut. I nogle sager, har mægleren fået mere end kr. 200.000 i kontant udbetaling, og har ikke sendt pengene videre til sælgers pengeinstitut. Og i nogle sager har ejendomsmægleren blot ikke gjort sælger opmærksom på, at honoraret måske samlet set kun er kr. 175.000,00, men at mægler har modtaget kr. 200.000,00, således at sælgeren i eksemplet her har kr. 25.000,00 til gode.".

Problemet opstår altså ifølge advokat Kristian Dreyer, hvis mægleren ikke videresender det overskydende beløb til sælgers pengeinstitut for videre deponering, eller hvis mægleren ikke i sit eget pengeinstitut opretter en særskilt deponeringskonto i sælgers navn, hvor beløbet deponeres.

Det medfører, at mæglerne nogle gange derved blander forbrugernes penge sammen med egne penge på samme firmakonto, og så kan det let gå galt.

"Kun hvis der foreligger en klar aftale om at fravige udgangspunktet om oprettelse af særskilt deponeringskonto i sælgers navn, kan mægleren lovligt efter deponeringsbekendtgørelsens § 14, stk. 2 disponere over forbrugerens penge, og det bør man som forbruger selvfølgelig ikke acceptere eller indgå aftale med sin mægler om. Man bør sikre sig, at mægler kun lige præcis modtager det, som mægler skal have i honorar, og maksimalt kr. 200.000,00. Hverken mere eller mindre. Alle overskydende beløb bør indsættes på sælgers egen deponeringskonto i sit eget pengeinstitut. Er honoraret større, må der så afregnes inden handlen afsluttes", udtaler advokat Kristian Dreyer. Rådet er, at sælgerne blot drøfter det med sin ejendomsmægler, når ejendommen sættes til salg, og når køber er fundet, således at man er opmærksom på lige netop denne situation.

Ifølge advokaten undgår man så også risikoen for at skulle vente på, at ejendomsmæglerens garantistiller, udbetaler forbrugerens tilgodehavende. "For heldigvis er loven indrettet således, at forbrugeren er sikret ved en lovpligtig garantiordning, når de handler med en ejendomsmægler", forklarer advokat Kristian Dreyer. Han understeger dog, at forbrugerne skal huske at anmelde krav overfor garantistiller inden 5 år, hvorefter kravet ellers vil fortabes. Men som loven og garantiordningen er indrettet, behøver forbrugerne absolut ikke være nervøse for at anvende ejendomsmæglere. Tværtimod, påpeger advokaten.

Ifølge advokat Kristian Dreyer, er reglerne helt klare, og kan formentlig ikke laves bedre, med ganske få undtagelser. Men han ærgrer sig over at læse, at pressede mæglere, har svært ved at kende forskel på "dit og mit", hvis kritikken i dagspressen i øvrigt er berettiget. Han har været involveret i en lang række af lignende sager. Og han forklarer, at der i mange af sagerne slet ikke har været forsæt til at begå noget kriminelt for egen vindings skyld, og at der selvfølgelig skal rigtig meget til, førend man overhovedet nærmer sig straffelovens § 278 om underslæb. Hver sag må dog vurderes individuelt, understreger eksperten.

Relevant information

http://www.svega.dk