21/01-15   -   Pressemeddelelse

Banker og ejendomsmæglertvang

I debatten om ejendomsmæglertvang, glemmer man at fortælle den hele historie.

Det er fremstillet i pressen de seneste dage, at bankerne udøver ejendomsmæglertvang, og derved presser forbrugerne til at anvende de ejendomsmæglerkæder, som bankerne enten ejer eller samarbejder med. Dette må som altovervejende udgangspunkt ikke forekomme.

Historien blev bragt af Jyllandsposten forleden, og har senere fået Preben Bang Henriksen (V) op af stolen, som nu vil stille § 20-spørgsmål til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Til historien hører imidlertid, at det rent faktisk er lovligt at "pådutte" en forbruger en bestemt ejendomsmægler i visse situationer. Man må derfor se hele problemet lidt mere nuanceret, end som så.

Udgangspunktet er, at vi har frit formidlervalg. Det følger af ejendomsmæglerlovens § 50, stk. 1.

Undtagelsen findes i lovens § 50, stk. 2, og handler om de situationer, hvor en bankkunde er i økonomiske vanskeligheder, og måske har lån til op over skorstenen. Det vil i disse situationer være en fordel at gennemføre et frivilligt salg af ejendommen, og derved undgå tvangsauktion. Vi ved alle godt, at prisen på en tvangsauktion bliver noget lavere, og både penge- og realkreditinstituttet og kunden vil derfor have interesse i at ejendommen sælges i en fri handel.

Forestiller man sig, at parterne bliver enige om at sælge ejendommen i fri handel som her beskrevet, og tilbyder kunden nogle lempeligere vilkår som led i en samlet gældsordning, er det lovligt for penge- og realkreditinstituttet at bestemme, at de vil kræve en bestemt ejendomsmægler, for derved kan deres tab minimeres, og de ved, at deres egen ejendomsmægler vil gøre alt for at få den bedste pris.

Der er blot tre betingelser, der skal være opfyldt, for at penge- og realkreditinstitutter må pådutte kunderne en bestemt mægler:

For det første skal det ske som led i en frivillig gældsordning. For det andet skal kunden omvendt også få en fordel ud af det, eksempelvis lavere mæglerhonorar, rentestop, akkord på sin gæld (nedsættelse af gælden), eller andre aftaler, som sikrer at kunden kommer ud af sin økonomiske situation på bedre vilkår. For det tredje skal ejendommen sælges som led den frivillige gældsordning, og penge- og realkreditinstituttet skal have en væsentlig interesse i, at ejendommen sælges. Sidstnævnte vil ofte være tilfældet, fordi kunden sidder i en alt for dyr ejendom, og ikke kan betale sine månedlige udgifter.

Med andre ord er sagen ikke blot så sort/hvid, som Jyllandsposten har givet indtryk af. Selvfølgelig skal der være frit formidlervalg i Danmark, men der skal altså også være mulighed for, at man kan indgå en aftale til fordel for en kunde med et nødlidende engagement, og hvor man i fællesskab hjælper kunden ud af sine økonomiske problemer, men omvendt gerne vil sikre, at det foregår bedst og billigst muligt.

Der er ikke grund til at lave lovændringer. Reglerne findes, og det er afbalancerede og hensigtsmæssige. Man skal bare huske hinanden på, at visse betingelser skal være opfyldte førend det er lovligt at pådutte en kunde en bestemt ejendomsmægler.