22/03-10
-
Pressemeddelelse
TrainBombing: Festivalvindende 3D-film nu offentlig for alle
Se den gratis: Vinderne af Hamburg Animation Awards 2009, Sybo Games, offentliggør nu deres prisvindende 3D-film TrainBombing.
Offentliggørelsen af den længe ventede afgangsfilm sker først nu pga. standardprocedurer på Danmarks ledende animationsskole, The Animation Workshop, hvor stifterne af Sybo Games er uddannet.
Hovedplottet bag filmen drejer sig om en ung dreng, der kommer i problemer, efter en vagt får øje på ham, lige da han skal til spraymale et tog. Herefter sker der en række opsigtvækkende og uventede hændelser. Filmen er hurtigt set på fem minutter, og bliver vist på The Animation Workshops hjemmeside.
Der benyttes 3D-effekter af høj kvalitet, og handlingen er tilføjet en god portion humor. Filmen har været så stor en succes, at stifterne har fået økonomisk støtte til, at lave et computerspil til iPhone baseret på handlingen. Spillet er lavet ved hjælp af programmet Unity3D, der gør det lettere at lave spil i 3D.
Indtil videre har Dansk Film Institut og The Open Workshop finansieret Sybo Games med 100.000 kr. i alt. Bretteville Hotspot støtter med arbejdskontorer, mens Aalborg Universitet har sat to programmører til rådighed for spiludviklerne.
Sybo Games leder efter flere investorer, der vil støtte når prototypen er færdigudviklet midt i april, men har i øjeblikket gang i flere lovende tilbud.
Se TrainBombing gratis her:
http://bit.ly/crqZs7
Sybo Games hjemmeside:
http://www.sybogames.com/
Følg Sybo Games på Twitter:
http://twitter.com/sybogames
Send en email uden tekst til sybogames@gmail.com for at få besked, når spillet er færdigudviklet.
Relevant information
http://www.sybogames.com