Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/06-09   -   Pressemeddelelse

Jerntæppet faldt i virkeligheden 27. juni 1989

20-året for Jerntæppets fald markeres med udstilling på Langeland.

I år er det 20 år siden, at Jerntæppet blev trukket væk under Sovjetunionen og de kommunistiske lande i Østeuropa.

Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet og Koldkrigsmuseum Langelandsfort ønsker at markere jubilæumsåret for den fredelige revolution.

Men det bliver ikke datoen for Berlinmurens fald i november 1989, der bliver startskuddet for markeringen.

Vi husker alle billederne fra 9. november 1989, hvor Berlinmuren blev gennembrudt og øst- og vesttyskere faldt hinanden om halsen.

Få af os er måske klar over, at det hele startede knap fem måneder før.

Den 27. juni 1989 klippede Østrigs udenrigsminister Alois Mock og hans ungarske kollega Gyula Horn hul på den pigtråd, der var sat op omkring den ungarske grænsebefæstning. En befæstning, der siden 1957 havde været styrket med 1.124.900 landminer. Et symbol på den opdeling af Europa, som havde været en realitet siden 1949, og som nu oplevede et indre pres fra østbloklandenes befolkninger. Grænsen mellem Østrig og Ungarn blev åbnet, og i de følgende måneder strømmede østeuropæere - og i særdeleshed østtyskere -over til det "forjættede land" som Vesteuropa var blevet for befolkningerne bag jerntæppet.

Regimet i DDR var sat under pres. Og presset førte til Murens fald - og det Europa, som vi kender i dag.

For at fejre den fredelige revolution har Center for Koldkrigsstudier og Koldkrigsmuseum Langelandsfort arrangeret en udstilling på fortet, som handler om netop revolutionsåret 1989.

Udstillingen åbnes lørdag 27. juni 2009 klokken 14 på Langelandsfort. Ved åbningen vil repræsentanter fra både den tyske og ungarske ambassade i Danmark være til stede. Også to ungdomspolitikere er inviteret for at give deres syn på, hvad året 1989 betyder for dem. For SFs Ungdom er det Daniel Bendix, mens det er Mikkel Kristiansen fra Venstres Ungdom.

Det ungarske udenrigsministerium og den tyske Bundesstiftung zur Aufarbeitung der SED-Diktatur har bidraget til udstillingen, som vises på fortet hele sommeren.

Center for Koldkrigsstudier og Koldkrigsmuseum Langelandsfort indgik i efteråret 2008 en samarbejdsaftale om forskning. Under den kolde krig spillede Danmark en vigtig rolle på grund af sin placering i brændpunktet: tæt på DDR (Østtyskland) og placeret ved de sunde, Warsawa-pagtens skibe skulle gennem i tilfælde af krig. Langelandsfortet var sammen med Stevnsfortet en af de to centrale minestationer, der skulle overvåge og i tilfælde af krig lukke gennemsejlingen for Warsawa-pagtens krigsskibe.

Relevant information

http://www.sdu.dk/


Pressekontakt


Firma

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M, Danmark

  6550 2902
  5120 4595

http://www.sdu.dk/

Modtag nyheder fra Syddansk Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire