Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/08-09   -   Pressemeddelelse

Eksperter skal drøfte store spørgsmål om energi, klima og miljø

Skal der satses på vind, sol eller halm - eller lidt af det hele? Og hvad er de miljømæssige og økonomiske gevinster? Internationale eksperter drøfter miljø, klima og økonomi med erhvervslivet på SDU-konference

Vi kan alle blive enige om, at det er en god idé at udnytte alternativ energi og at reducere vores høje udslip af CO2.

Til gengæld kan det være mere end svært at finde fælles fodslag om, hvordan vi forbedrer miljøet og ikke mindst hvor mange ressourcer og kroner, vi vil bruge på det.

Syddansk Universitet holder sin egen lille klimakonference som optakt til COP15 i december og har samlet en lang række eksperter, som over to dage skal vende miljømæssige og økonomiske perspektiver af de mange udfordringer, som vi står over for på klima- og miljøområdet.

- Det kan godt være, vi har vind nok i Danmark. Men hvordan får vi udnyttet og transporteret vindenergien? Kan det gøres mere effektivt? Hvad gør vi, når det er vindstille? Og er udnyttelse af vindenergi overhovedet en god løsning sammenlignet med andre muligheder?, spørger Bjarne Sloth Jensen og Niels Vestergaard retorisk

De er begge professor ved Syddansk Universitets Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, og har sammen arrangeret mini-konferencen, der har deltagelse af en række internationalt kendte miljø- og økonomieksperter. Herunder Finn Førsund fra Oslo Universitet, Gary Shaffer fra Niels Bohr Instituttet og David Newbery fra Cambridge Universitet.

Energimæssige gevinster og økonomiske aspekter

Sammen med en række virksomheder under Danfoss, DONG Energy, Energinet.dk, Offshore Center Denmark og andre repræsentanter fra det danske erhvervsliv, skal eksperterne debattere emner som integration af vindenergi, reduktion af CO2 og udnyttelse af bioenergi. Og ikke mindst se om de kan finde et fælles fodslag til, hvordan der skal satses og hvad der kan lade sig gøre.

- Personligt tror jeg ikke, at én model er løsningen på alt. Jeg tror, vi skal have nogle flere vindmøller, jeg tror, vi skal bruge noget mere halm som brændstof osv. Der skal nok gøres lidt af det hele. Derfor er det også vigtigt, at vi sætter folk med forskellig viden og ekspertområder sammen, så vi kan sammenholde de energimæssige gevinster med de økonomiske aspekter, siger Niels Vestergaard.

Mini-konferencen foregår tirsdag den 18. august og onsdag den 19. august på hhv. Sandbjerg (Aarhus Universitet) og Alsion (Syddansk Universitet i Sønderborg). Se vedhæftede program.

- Man kan forvente sig en række meget spændende foredrag med ny viden og fokus på aktuelle problemstillinger inden for miljø og klima med hovedvægt på vedvarende energi og co2-reduktion. Det der gør det så spændende er, at vi både har miljømæssige og økonomiske aspekter på dagsordenen. Derfor forventer jeg også, at der vil komme spændende og utraditionelle perspektiver frem. Og så håber jeg, at sammensætningen af alle disse eksperter vil resultere i både frugtbar ideudveksling og etablering af nye samarbejdsaftaler. Både på forskningsniveau, men så sandelig også mellem virksomheder og forskere, siger Bjarne Sloth Jensen.

Pressen er velkommen til at overvære de enkelte sessioner, ligesom der gerne hjælpes med at arrangere interview.

Bjarne Sloth står til rådighed med yderligere oplysninger på mobil: 2311 4252

Niels Vestergaard træffes på mobil: 6011 4181

Relevant information

http://www.sdu.dk/



Pressekontakt


Firma

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M, Danmark

  6550 2902
  5120 4595

http://www.sdu.dk/

Modtag nyheder fra Syddansk Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire