03/11-09
-
Pressemeddelelse
Kunst og/eller underholdning
Syddansk Universitet holder stor konference om kunst og underholdning og grænselandet mellem de to.
Kan kunst og underholdning adskilles? Traditionelt betragtes de to begreber om vidt forskellige, men er de i realiteten det?
Noget underholdning kan helt klart betragtes som rene kunstværker, mens kunstværker i sig selv kan betragtes som underholdende. Kunsten bliver oftest betragtet som stræben efter det ypperste i mennesket, mens underholdning som tv-shows, tegneserier store Hollywood-film og rock-, pop- og jazzmusik i hvert fald i visse kredse betragtes som kommercielt knæfald for de laveste aspekter af den menneskelige natur.
En stor konference på Syddansk Universitet vil udforske grænselandet mellem kunst og underholdning og finde ind til de kerneområder, hvor de to kommunikationsformer kan bidrage til og udvikle hinanden.
Den ansete filosofi-professor William Irwin fra Kings College i Pennsylvania deltager sammen med en anden prominent amerikaner nemlig William Westney, der er anerkendt koncertpianist og musikprofessor med speciale i både performance og musikpædagogik.
Sammen med en række prominente forskere fra Danmark vil de to amerikanere sætte fokus på så forskellige ting som vores opfattelser af kunst og underholdning, forskellene mellem populærmusik og klassisk musik, underholdning i medierne, krigsfilm som kunstværker og P. H. og kulturradikalisme.
Det er den femte konference, som arrangeres af den akademiske sammenslutning "Filosofi og populærkultur", hvis formål er at se populærkulturen i filosofiens lys - og at se filosofien i lyset af populærkulturen.
Konferencen finder sted fredag 6. november i Auditorium 100 på Syddansk Universitet fra klokken 10 til 18.
Relevant information
http://www.sdu.dk/
Firma
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M,
Danmark
6550 2902
5120 4595
http://www.sdu.dk/