Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/04-10   -   Pressemeddelelse

Universiteter og virksomheder holder stævnemøde på Syddansk Universitet

Der kommer sjældent noget godt ud af at spille Kirsten Giftekniv - i hvert fald ikke i kærlighedens verden. Men når det handler om at danne par mellem universitet og virksomhed opstår det mest kvalificerede match sjældent tilfældigt. Der er brug for netværk. På tirsdag danner Syddansk Universitet rammen, når netværket University Technology Network for anden gang inviterer forskere og danske og udenlandske virksomheder til matchmaking-arrangement.

Netværket, der er opstået som et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har valgt ny viden om bioteknologi og medicoteknologi som tema for tirsdagens arrangement på Syddansk Universitet. Her vil de tre universiteters forskere byde ind med 25 teknologipræsentationer inden for temaet. Det er en fin stigning i præsentationer i forhold til de 14, der var med på netværkets første og vellykkede matchmaking-møde, som blev holdt i januar 2009:

- Responsen på det første matchmaking-arrangement var overordentlig positiv og resulterede i 71 matches. Fem måneder efter arrangementet var der etableret så gode relationer mellem universitetsforskere og virksomheder, at 30 af de 71 matches stadig var i dialog om et fremtidigt samarbejde - et samarbejde, som ikke var blevet etableret uden møderne på matchmakingdagen, siger Rasmus Køhler Fischer fra Forskerservice-Jura på Syddansk Universitet. Rasmus Køhler Fischer er projektleder for netværket, og han tilføjer:

- Det er meget tilfredsstillende, at vi med tirsdagens arrangement igen kan være med til at styrke dialogen mellem forskerne fra de vestdanske universiteter og danske og udenlandske virksomheder.

I er meget velkomne til at deltage i arrangementet og kan kontakte Rasmus Køhler Fischer (Se pressekontakt) på telefon for oplysninger om tidspunkt, lokaler og program.

Relevant information

http://www.sdu.dk/


Pressekontakt


Firma

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M, Danmark

  6550 2902
  5120 4595

http://www.sdu.dk/

Modtag nyheder fra Syddansk Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire