Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/09-10   -   Pressemeddelelse

Forsker er Vild med Dans

Hvad har naturvidenskabelig grundforskning og moderne dans med hinanden at gøre? Intet, skulle man umiddelbart synes! Man for den 30-årige biokemiker fra Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet, Kerstin Wagner, er svaret et ganske andet. Hun deltager nemlig i den internationale konkurrence "Dance your Ph.D.", hvor unge forskere fra hele verden dyster i disciplinen: Præsenter dit forskningsprojekt ved hjælp af dans!

Sammen med det eksperimenterende formidlingscenter Center for Kunst og Videnskab har hun netop færdiggjort filmningen af en 3 minutters performance, hvor hun til tonerne af det danske verdensnavn Trentemøller danser fedtmolekylers adfærd. Og filmen, "Lipids Dance", er nu med i opløbet om en plads i finalen, hvor vinderen findes i New York til oktober.
Se filmen

At Kerstin Wagner har valgt at deltage i "Dance your Ph.D" er langt fra nogen tilfældighed. Siden hun var 5 år, har hun nemlig danset moderne dans, jazz og ballet, og er således bedre rustet til dansekonkurrencer end de fleste forskere. Men hvad fik hende til i første omgang at kaste sig ud i et så utraditionelt projekt?

-Jeg forsker i fedtmolekyler, og for mig er deltagelsen i konkurrencen først og fremmest en personlig udfordring. Jeg vil undersøge, om det overhovedet er muligt at vise, hvordan molekyler opfører sig - hvordan de er strukturerede - gennem dans. Det lyder måske langhåret, men jeg mener faktisk, at dansen giver mig en dybere fornemmelse af, hvordan det biologiske system er levende - i bevægelse - hele tiden!
At konkurrencen ikke er en gimmick forbeholdt danseentusiaster, er den unge forsker helt overbevist om. Hun mener, projektet kan være med til at nedbryde barrierer mellem forskningens verden og offentligheden:

-Der har selvfølgelig været en vis skepsis over for projektet i de etablerede videnskabelige miljøer, men flere af mine kolleger har hjulpet mig i processen og har fulgt forløbet med stor begejstring. Og her taler vi altså om folk, der aldrig danser!

Kerstin Wagner håber, at hendes deltagelse i "Dance your PhD" kan være med til at skabe mere nysgerrighed for og en intuitiv forståelse af forskningsverdenen. Samtidig håber hun, at projektet vil få flere forskere til at åbne op over for nye, utraditionelle måder at præsentere deres forskning på. Og hvem ved? Måske vil vi alle om få år sidde klinet til tv-skærmen og se "Vild med Forskerdans"!

Relevant information

http://www.sdu.dk/


Pressekontakt


Firma

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M, Danmark

  6550 2902
  5120 4595

http://www.sdu.dk/

Modtag nyheder fra Syddansk Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater