Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/05-11   -   Pressemeddelelse

Topforskere fremlægger viden og resultater om ny bæredygtig produktion

Knapheden på verdens ressourcer løses ikke ved nulvækst. Svaret er intelligent vækst baseret på naturens principper, hvor ressourcerne udnyttes i innovative og bæredygtige kredsløb til gavn for ny produktion, økonomien og fremtidige generationer. Syddansk Universitet sætter fokus på emnet ved en stor konference.

Syddansk Universitet sætter fokus på emnet ved en international konference med indlægsholdere fra Danmark, Tyskland og Holland. Konferencen afholdes den 1. juni 2011 med titlen 'Cradle to Cradle in Public and Private Procurement'.

Konferencen er en oplagt chance for alle interesserede, der ønsker at forstå tankegangen bag Cradle to Cradle ideen, og formålet er specifikt at inspirere og uddanne indkøbere i offentligt og privat regi til at foretage bæredygtige indkøb, der ikke alene er til gavn for miljø og innovation, men også medvirker til at opbygge de kompetencer, som Danmark skal leve af i fremtiden.

En række af verdens førende eksperter indenfor denne nye forståelse af bæredygtig og innovativ produktion fremlægger deres viden og resultater på konferencen. Hovedtaler er professor dr. Michael Braungart, grundlæggeren af Cradle to Cradle filosofien.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, som åbner konferencen, siger bl.a. om emnet:

"Vi kan forvente at være 9 mia. mennesker på kloden i 2050. Heraf vi de 8 mia. leve i lande, som i dag er udviklingslande, men hvor mange har buldrende vækstrater. Det kommer til at give et enormt træk på alle vore knappe naturressourcer. Løsningen på den udfordring er ikke nulvækst, men derimod mere intelligent vækst, hvor vi udnytter ressourcerne bæredygtigt og så effektivt som muligt. Danmark har ikke mange andre råstoffer end det der sidder mellem ørerne og i fingrene på den danske befolkning. Derfor har vi også en stærk tradition for at finde på intelligente løsninger, hvor vi kombinerer innovative løsninger med et stærkt design. Det skal vi udnytte, for det bliver der endnu mere brug for i fremtidens globaliserede verden".

Andre talere på konferencen er hollandsk parlamentsmedlem Marieke van der Werf, der fortæller, hvorfor og hvordan konceptet indgår i udviklingen af bæredygtighedskriterier for Hollands offentlige indkøb (40-50 mia. Euros p.a.). Desuden er der indlæg fra det rådgivende ingeniørfirma COWI og forfatteren Tor Nørretranders samt uddrag fra Syddansk Universitets egen forskning.

I løbet af dagen vil der desuden være fokus på helt konkrete produkter og projekter, baseret på Cradle to Cradle principperne, og hvorledes disse opfylder kriterierne for optimal bæredygtighed. En del af konferencen vil foregå i workshops, og der vil være rig lejlighed til networking. Alle indlæg fra foredragsholdere vil være på engelsk.

Kort om Cradle to Cradle

Cradle to Cradle - på dansk 'Vugge til Vugge' - er udviklet over de sidste 20 år siden af biokemikeren, professor Michael Braungart og arkitekt William McDonough til løsning af verdens ressourceproblemer. Ideen er kort fortalt, at der ved hjælp af vedvarende energikilder skal udvikles og fremstilles produkter, som kan nedbrydes eller skilles ad, så delene kontinuerligt kan indgå i nye materialekredsløb. Cradle to Cradle tanken har udviklet sig til en massiv kulturel bevægelse og er implementeret af regeringer, erhvervsvirksomheder og universiteter verden over. Eksempler på danske og udenlandske virksomheder, der arbejder med konceptet, er Maersk Line, Nike, Egetæpper, Herman Miller, Ford Motor Company, Rheinzink, COWI, Gabriel, BASF og Volvo.

Læs mere og se program på www.sdu.dk/mci/mci-academy
Konferencen den 1. juni finder sted på Alsion i Sønderborg og koster DKK 800.
Studerende DKK 450. Konferencen er gratis for journalister.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Chefkonsulent Hans Martens, Syddansk Universitet, Campus Sønderborg, 20 32 65 01 martens(at)sam.sdu.dk eller
PR ansvarlig Annelise Ryberg, 26 17 12 43 aryberg(at)vuggetilvugge.dk
Læs mere om Cradle to Cradle konceptet på www.vuggetilvugge.dk

Relevant information

http://www.sdu.dk/


Pressekontakt


Firma

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M, Danmark

  6550 2902
  5120 4595

http://www.sdu.dk/

Modtag nyheder fra Syddansk Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater