Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/10-11   -   Pressemeddelelse

Byggeren overgiver sig aldrig - et radiospil om gadekamp og retten til byen

Fredag d. 28. oktober kl. 16 er der fernisering på billedkunstner Jakob Jakobsen og musiker og producer Anders Remmers udstilling 'Byggeren overgiver sig aldrig' på Syddansk Universitetsbibliotek i Odense.

Udstillingen er tredje del af 'Art & Science'-udstillingsrækken, hvor samtidskunstnere fortolker videnskabelige udsagn, teorier og forskningsresultater. Bag udstillingerne står det eksperimenterende forskningsformidlingscenter Center for Kunst & Videnskab (SDU).

I ' Byggeren overgiver sig aldrig' har Jakob Jakobsen har indgået et samarbejde med adjunkt Erik Granly Jensen fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier. Granly Jensen arbejder på forsknings- og dokumenteringsprojektet LydArkiv for RadioMedier (LARM), som fokuserer på digitalisering og formidling af Danmarks Radios kæmpe båndarkiv af historiske radioudsendelser.

Jakob Jakobsen har fået adgang til lydarkivet og fokuserer på materialet om 'Slaget om Byggeren' på Nørrebro i 1980. Der findes timevis af nyhedsindslag, magasinprogrammer og børneradio om den skelsættende begivenhed i den sorte firkant på Nørrebro, hvor bydelen var scene for omfattende optøjer og gadekampe i forbindelse med rydningen af byggelegepladsen ved Stengade.

Til udstillingen har Jakobsen i samarbejde med musiker og producer Anders Remmer skabt en dramatisering af materialet i en 6-kanals lyd-installationen, som er installeret i den store atriumsal foran universitetets bibliotek.

Som et centralt element i det store rum er placeret en kæmpe bunke kaotisk træaffald fra en af de mange byggepladser omkring universitet. Denne bunke brædder vil så ligge der som en mulig ny byggelegeplads, eller som resterne af en gammel, eller måske som en barrikade. Lyd-installationen er en invitation til at overveje hvad social uro betyder i forhold til byens udvikling, ligesom det gerne skulle udfordre medieteknologiernes betydning i forhold til vores opfattelse af omverdenen.

Udstillingen vises d. 28.10. - d. 25.11.2011 i bibliotekets åbningstider.

Relevant information

http://www.sdu.dk/


Pressekontakt


Firma

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M, Danmark

  6550 2902
  5120 4595

http://www.sdu.dk/

Modtag nyheder fra Syddansk Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater