10/11-09
-
Pressemeddelelse
Har du ubudne gæster i kælderen?
Skimmelsvamp er en gæst, som vi nødig vil have på besøg i vores huse og kældre. Heldigvis er der meget du kan gøre. Både når skaden er sket, og forebyggende.
Skimmelsvamp er en alvorlig trussel mod huset og beboernes helbred. Skimmelsvampen vokser, hvor der er fugtigt, og kan via sine svampesporer sprede sig til husets øvrige rum. Især fra kælderen kan de luftbårne svampesporer stige op og blande sig med luften i resten af boligen.
Det er bestemt ikke bare på grund af den ubehagelige mug-lugt, at vi skal være opmærksomme. Skimmelsvampe afgiver alvorlige, sundhedsskadelige stoffer, som kan gøre mennesker syge. Og især børn er udsatte. Symptomerne er fx irriterede øjne og luftveje, hoste og trykken for brystet, bihulebetændelse, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær.
I et aktuelt eksempel fra det offentlige må 450 medarbejdere flytte til nye lokaler på grund af skimmelsvamp, som inden da havde betydet flere tilfælde af lungebetændelse, hovedpine, træthed og tørre slimhinder hos medarbejderne.
Hvad kan man gøre?
Heldigvis er der noget at gøre, allerhelst før angrebet sætter ind. Kælderen er et oplagt sted at begynde, fordi vand kan trænge ind fra vægge eller gulve. "Fugt i kælderen kan forårsage alvorlige skader på såvel husets konstruktioner, som de møbler og inventar man har i huset. Høj luftfugtighed er nemlig optimale betingelser for angreb og vækst af råd og svamp. Hvis du ikke gør noget ved fugtproblemet, kan du nemt risikere at fugt og skimmel spreder sig til resten af huset." siger Adm. Direktør, Søren Kristensen fra SYLAN AS, der er blandt Danmarks førende indenfor kælderrenovering og murimprægnering.
Er der det mindste tegn på fugt, så er det med at handle hurtigt, før fugten udvikler sig til hjemsted for skimmelsvampe. Søren Kristensen fra SYLAN fortæller: "Jeg vil opfordre alle med kældre til at gå dem grundigt efter i hjørnerne. Er der fugtige områder, lugter der muggent, er der synlige misfarvninger?. Mange er ikke klar over, at man kan behandle kælderen indefra, og ikke nødvendigvis behøver en dyr og til tider kompliceret udvendig opgravning. Og så bliver det pludselig en økonomisk overkommelig opgave at sikre familien mod de sygdomsfremkaldende svampe."
Sidegevinsten: mere plads
En behagelig sidegevinst ved en grundig kælderrenovering er, at du får nye, anvendelige kvadratmeter til boligen. Måske til mere opbevaringsplads, et pulterkammer, rum til vasketøj eller ligefrem et ekstra badeværelse. Så der er altså mulighed for både at værdiforøge boligen, få mere plads i dagligdagen og vigtigst af alt undgå at husets voksne og børn bliver syge.
Er skaden allerede sket?
Hvis der allerede er kommet skimmelsvamp i kælderen, er det nødvendigt med en grundig afrensning. Mindre og vaskbare områder kan renses, men er der tale om et større angreb, må man have professionel hjælp til afrensning i dybden. Og herefter skal der gøres en indsats, for at undgå fremtidige angreb. For får man ikke fat i problemets kerne, så er det helt sikkert, at svampene kommer igen. Vil man gerne have en konsulent på besøg, og få et tilbud på hvad man kan gøre ved sin kælder, er man velkommen til at kontakte SYLAN på tlf. 7010 1520. SYLAN har lokale konsulenter i hele landet, så hjælpen er nær, såfremt man har fugt problemer i kælderen eller andre steder i huset.
Relevant information
http://www.sylan.dk
Firma
Sylan A/S
Eli Christensens Vej 90
7430 Ikast,
Danmark
70 10 15 20
51 51 00 95
http://www.sylan.dk