10/02-12
-
Pressemeddelelse
Fremtidens backup er landet
100 gange hurtigere backup og spar 80% af omkostningen. Symantec lancerer i dag Backup Exec 2012 og Netbackup 7.5, som gør op med traditionel backup og introducerer bedre backup for alle virksomheder. Fremtidens backup-løsninger, som håndterer vor tids dataeksplosion intelligent er endelig landet.
Backup Exec 2012 og Netbackup 7.5 er begge en ny tilgang til backup og recovery, som gør op med den traditionelle metode for backup og adresserer den dataeksplosion, som virksomheder oplever i dag. De to produkter er begge baseret på muligheden for at deduplikere data og dermed spare storage-plads ved ikke at gemme overflødige kopier.
Sammenlignet med traditionel backup, giver Symantecs løsninger mulighed for 100 gange hurtigere backup og forenklet recovery, hvis katastrofen indtræder, samtidig med, at de reducerer driftsomkostningerne til backup med 80 % over en fem-årig periode.
"Virksomheder oplever øgede krav til serviceniveauet, stigende forventninger til konstant tilgængelighed og et øget behov for at kunne drive forretningen 24/7. Det stiller krav til backup og restore. Men det er til ingen nytte, at virksomhedens data ligger trygt og godt på en backup, hvis it-afdelingen ikke kan finde hoved og hale i gemte data, når katastrofen rammer. Virksomheder - store som små - har derfor behov for en holistisk tilgang til beskyttelse af data og én løsning eller platform til at håndtere alle typer data - i modsætning til at integrere en række delløsninger, som blot betyder øgede omkostninger og tidsforbrug," siger Rasmus Rask Eilersen, Principal Systems Engineer, Symantec.
Symantecs Backup Exec 2012 og Netbackup 7.5 løser udfordringerne ved traditionel backup, og er for både den store virksomhed med behov for differentieret lagring af data og den mindste virksomhed, der ønsker vished for hurtig gendannnelse af data efter en uventet hændelse eller nedbrud. Samtidig giver de mulighed for at integrere til den nyeste form for teknologi inden for både servervirtualisering og storagevirtualisering.
Tid til at gøre op med traditionel backup
Symantec spurgte for nylig mere end 1.400 it-professionelle over hele verden om deres backup praksis og evne til at gendanne data, hvis katastrofen indtræder. Resultaterne taler for sig selv - den traditionelle backup metode er ikke længere tilstrækkelig og en ny tilgang nødvendig:
· 49 % kan ikke opfylde Service Level Agreements (SLA) på grund af for mange data
· 72 % ville skifte backup produkt, hvis hastigheden fordobles
· 28 % siger, at de har for mange backupværktøjer med i gennemsnit fire backup-løsninger til at beskytte de fysiske miljøer og gennemsnitligt tre til de virtuelle miljøer
· mere end en tredjedel (36 %) ville ikke satse deres årsløn på, at 100 % af de sikkerhedskopierede data kunne genvindes ved nedbrud.
·
Tendenserne er de samme i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik oplevede en ud af fem offentlige danske myndigheder alvorlige datatab på grund af manglende backup i 2010. Og i 2009 kunne Danmarks Statistik i en opgørelse meddele, at hver fjerde danske virksomhed har mistet data i 2009 eller haft systemsvigt på grund af fejl på hardware eller i software.
Relevant information
http://www.symantec.dk
Firma
Symantec Denmark ApS
Lyngbyvej 20
2100 København Ø,
Danmark
42 37 44 64
42 37 44 64
http://www.symantec.dk