Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/04-11   -   Pressemeddelelse

SKAT blev bedst - ParkZone A/S blev værst

SKAT vandt Erhvervssprogprisen i kategorien "Det bedste brev fra det offentlige", bl.a. med begrundelsen: " I brevet fra SKAT kan vi tydeligt se, at der er blevet arbejdet meget med sproget. Teksten er gennemarbejdet, og vi har ikke været i stand til at finde en eneste fejl".

I kategorien "Det bedste brev fra virksomhed til kunde" løb DONG med sejren, og det blev fremhævet, at vinderteksten er skrevet med god variation og rytme.

Der var ikke så meget pænt at sige om teksten fra ParkZone A/S, som vandt kategorien "Den værste tekst". Sproget er holdt i bedste, eller skulle vi sige værste, kancellistil, helt klart skrevet af en eller flere, som ikke behersker stilen. Brevet er derfor også præget af flere sprog- og kommafejl. Tonen i brevet er uhøflig og distancerende til modtageren. Det bedste, man kan sige om teksten, er, at der er plads til forbedring.

Læs begrundelserne fra juryen nedenfor.

Juryens begrundelser

Begrundelsen for "Årets bedste brev fra det offentlige til borgerne"

Der er ingen tvivl om, at SKAT har en svær opgave, når de skal skrive til borgerne. For det første er målgruppen uendelig stor og bred. For det andet skal de ofte formidle love og beslutninger, som de ikke selv har været med til at beslutte. I brevet fra SKAT kan vi tydeligt se, at der er blevet arbejdet meget med sproget. Teksten er gennemarbejdet, og vi har ikke været i stand til at finde en eneste fejl.
Ambitionsniveauet er højt, kunne vi se i den begrundelse, som SKAT sendte med, da de nominerede deres brev. Det er også en væsentlig grund til, at vi vælger at give årets erhvervssprogpris, sprogblomsten, til SKAT.

Begrundelse for "Årets bedste brev fra virksomhed til kunde"

Vinderen i denne kategori havde faktisk 2 breve med i sidste runde. Og det er nok meget kendetegnende for virksomheden, at ingenting er overladt til tilfældighederne. Vinderteksten er skrevet med god variation og rytme. Der er ingen forstyrrende stavefejl, og budskabet går tydeligt igennem. Overskrifterne er enkle og informative, og layoutet støtter godt op om teksten. DONG gør ikke bare noget ved sproget, de sørger også for at informere deres kunder om ting, som er relevante for dem i hverdagen.

Begrundelse for "Årets værste tekst"

Kategorien "Årets værste tekst" er tænkt som et konstruktivt indspark til de nominerede. For vinderteksten gælder det da også, at der er plads til forbedring. Sproget er holdt i bedste, eller skulle vi sige værste, kancellistil, helt klart skrevet af en eller flere, som ikke behersker stilen. Brevet er derfor også præget af flere sprog- og kommafejl. Tonen i brevet er uhøflig og distancerende til modtageren. De få forsøg på at gøre brevet lettere at læse, fx de mange - alt for mange - ¬afsnit, vidner om en usikker forfatter. Ud over den første overskrift er der ikke andre overskrifter i teksten, og altså heller ikke over de mange afsnit.


Relevant information

http://erhvervssprogprisen.dk


Pressekontakt


Firma

Syntaksis ApS
Skovdiget 127
2880 Bagsværd, Danmark

  +45 22 58 68 04
  +45 22 58 68 04

http://www.syntaksis.dk/

Modtag nyheder fra Syntaksis ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater