14/05-12
-
Pressemeddelelse
Systematic deltager på international Lean-konference
Softwarevirksomheden har opnået solide resultater og international anerkendelse for sin unikke kombination af Lean, CMMI og agile udviklingsprincipper.
Systematic er repræsenteret på en af verdens førende Lean-konferencer i software- og systemudviklingsregi, LSSC 2012, der finder sted i Boston, USA, i midten af maj.
Her præsenterer senior project manager Carsten Ruseng Jacobsen Systematics erfaringer med Lean i en CMMI-kontekst. Set fra et kundeperspektiv giver kombinationen af udviklingsmetoder og -principper omkostningseffektive og innovative it-løsninger af høj kvalitet, levering til tiden, tæt dialog med kunderne og mulighed for løbende justeringer af krav til funktionalitet.
Systematic har i de senere fået stor international opmærksomhed fra førende internationale eksperter i softwareudviklingsmetoder. Systematic og Carsten Ruseng Jacobsen har således flere gange tidligere præsenteret virksomheden udviklingsmetoder på internationale konferencer og modtaget award for bedste konferenceartikel. Derudover har Carsten Ruseng Jacobsen i samarbejde med pionerer inden for agil softwareudvikling skrevet flere artikler om erfaringerne med kombinationen af CMMI og agile softwareudviklingsprincipper, ligesom Systematic har medvirket som "det gode eksempel" i forskellige bøger om samme emne.
Baggrunden er, at Systematic på relativt kort tid er lykkedes med at indføre Scrum og Lean i vores udviklingsprojekter - samtidig med at virksomheden følger de klare rammer, som CMMI-certificeringen på femte og højeste niveau kræver.
Kanban i en Systematic-sammenhæng
Inden for de senere år har Systematic også optimeret sine vedligeholdelses- og videreudviklingsprojekter. Ved hjælp af Kanbans fokus på at synliggøre og håndtere workflows har softwarevirksomheden opnået endnu mere effektive arbejdsprocesser, hvilket Carsten Ruseng Jacobsen også vil introducere deltagerne på Lean Software & Systems-konferencen for.
Relevant information
http://www.systematic.com