24/02-10
-
Pressemeddelelse
Forskning i ny teknologi viser, at vi kunne være blevet advaret mod finanskrisen
Nu er det blevet muligt for organisationer af enhver art at modtage advarsler om forandringer som muligvis truer ens målsætninger. Det lader sig gøre med en ny teknologi kaldet "Sentinels". Teknologien kommer fra it-virksomheden TARGIT A/S i Hjørring, og virksomhedens udviklingsdirektør Morten Middelfart har forsket i Sentinels og den aktuelle finanskrise. Resultatet af forskningen er opsigtsvækkende.
"Vi ved med sikkerhed, at Sentinels kan hjælpe organisationer med advarsler om ændringer i omgivelserne. Derfor har vi testet Sentinels i et studie om finanskrisen. Vi testede på konkret data, der viste, at Sentinels lavede korrekte forudsigelser i 86 procent af tilfældene", fortæller direktøren, der har en Ph.d. i Computer Aided Leadership & Management.
Han uddyber: "Sentinels er en slags digitale vagthunde, der advarer dig om mulige forandringer på forhånd ved at udvide tidshorisonten for dig. Det er selvfølgelig op til dig selv, hvordan du vælger at reagere på advarslen, men det helt afgørende er, at du nu kan træffe potentielt vigtige beslutninger hurtigere end nogensinde før. Det eneste, du skal vide, for at bruge Sentinels, er de mål, du vil nå. Når du har angivet dem, går dine Sentinels i gang med at vogte, og de advarer dig, når der er forandringer på vej som muligvis truer dine målsætninger".
Sentinels-teknologien kan fås i den nye 2K9-version af TARGITs business intelligence-software TARGIT BI Suite. "Generelt, så handler Business Intelligence for os om at udbrede viden gennem analyser og rapporter til hele organisationen. Det vil styrke en organisation i krisesituationer, når det ikke kun er få udvalgte, der sidder inde med potentielt kritiske informationer. Og med Sentinels vil vi kunne bidrage med et endnu bedre informationsværktøj til vores hundredetusinder af brugere", slutter Udviklingsdirektøren fra TARGIT.
Relevant information
http://www.targit.com