01/10-10
-
Pressemeddelelse
TARGIT er verdens mest foretrukne BI-værktøj
Danmarks BI-hus TARGIT kan prale af at udvikle verdens mest foretrukne BI-værktøj. Det viser den årlige undersøgelse af business intelligence-brugere, BI Survey 9, der er foretaget af det uafhængige analysehus Business Application Research Center (BARC).
"Den nye survey konstaterer, at TARGIT er meget populær hos bade potentielle og eksisterende brugere af BI-løsningen", fortæller Barney Finucane, ledende analytiker hos BARC.
Undersøgelsen viser, at TARGIT har den højeste konkurrencemæssige win-rate, hvilket betyder, at i 82 procent af de tilfælde, hvor TARGIT bliver demonstreret, så resulterer det i et salg. "Det gør os naturligvis både glade og stolte. Det bekræfter os i, at vi laver et godt produkt, og det ser vi også i den fortsatte vækst", siger Morten Sandlykke, der er administrerende direktør i TARGIT.
BI-virksomheden ligger også på førstepladsen, når de mere end 3000 adspurgte slutbrugere skal fortælle, hvilket af deres styringsværktøjer, der er vigtigst for dem i deres organisation.
Desuden bliver TARGIT fremhævet for brugervenlighed, hvilket er TARGITs kæphest. Faktisk fremhæver mere end 50 procent af TARGIT-kunderne brugervenlighed for slutbrugerne. "Og 38 procent af de mere end 3000 adspurgte survey-deltagere har nævnt brugervenlighed som en af de vigtigste faktorer, der har indflydelse på købsbeslutningen. Dette kan være med til at forklare TARGITs høje win-rate", siger Barney Finucane.
Det glæder TARGITs udviklingsdirektør, Morten Middelfart, Ph.d.: "Vi har metodisk arbejdet med brugervenlighed gennem et tankesæt om at komme hurtigst muligt fra en hændelse til en korrekt handling - med færrest mulige klik".
Undersøgelsen viser også, at implementeringsperioden er kort og udgifterne lave, at TARGIT-brugere vil købe flere licenser, har høj ORI og understøtter mange funktioner i en given organisation takket være mange features.
Om TARGIT:
TARGIT udvikler og sælger business intelligence-løsningen TARGIT BI Suite. TARGIT er Danmarks største udvikler af business intelligence og er ifølge IDC blandt de tre hurtigst voksende BI-softwareproducenter i verden. TARGIT er inkluderet i analysebureauet Gartners prestigefyldte Magic Quadrant for Business Intelligence platforme (Januar 2010).
TARGIT har hovedkvarter i Hjørring og et datterselskab i Florida, USA. Over 280 partnere sælger TARGIT BI Suite over hele verden og TARGIT har over 3700 kunder og mere end 260,000 brugere.
Relevant information
http://www.targit.com