Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/06-13   -   Pressemeddelelse

Aftale på 18 mio giver TARGIT succes i Indien

En eksklusiv aftale med en distributør i Indien giver øget vækst hos den danske it-virksomhed TARGIT, der udvikler Business Intelligence-software.

"Det er den største aftale i TARGITs historie", fortæller salgsdirektør Flemming Madsen og fortsætter: " Som udgangspunkt har vores nye indiske distributør Emkor bundet sig til at investere ni millioner kroner i TARGIT over de næste tre år, men det reelle tal bliver mindst dobbelt så stort på det enorme vækstmarked".

Aftalen kommer i kølvandet på en ny vækststrategi hos TARGIT, der vil omsætte for 10 gange mere årligt om 10 år.

"Vi har i flere år haft mange indiske bejlere, men henvendelserne har simpelthen ikke været seriøse nok. Emkor har derimod vist grundighed og integritet i deres forarbejde. Det er en moderne virksomhed, der beskæftiger sig med cloud-forretningssoftware, og de har set lyset i vores kerneprodukt", forklarer Flemming Madsen.

Organisatorisk bliver den indiske distributør en stor distributør i TARGIT-regi. "Emkor glæder sig til at introducere TARGIT i Indien, da de fleste nuværende Business Intelligence-produkter i landet ikke indfrier forventningerne. De har en kæmpe tro på vores produkt, og det vidner aftalen og deres investeringer i TARGIT også om", siger TARGITs salgsdirektør. "De vil kun have det bedste, og de har en stor ekspertise inden for forretningssoftware i skyen på det indiske marked".

Emkors administrerende direktør, Vikram Dham, er enig med Flemming Madsen. "Vi glæder os til at introducere TARGIT i Indien. Vi har udvidet vores produktportefølje til nu også at omfatte verdens bedste BI-værktøj. Vores forretnings- og industrividen er sammen med TARGITs ekspertise så godt et tilbud, at vi er sikre på, at det bliver en succes på det indiske SMV-marked".

Aftalen mellem TARGIT og Emkor faldt på plads på den vigtige Microsoft-messe Convergence, der løb af stablen i New Orleans i USA i marts.

"Ifølge aftalen har Emkor fået de eksklusive rettigheder til at markedsføre TARGIT over for det indiske marked af brugere af Microsofts forretningssoftware-portefølje "Dynamics". Og der er altså tusindvis af kunder inden for dette segment i Indien", slutter den nordjyske salgsdirektør.


Relevant information

http://www.targit.com


Pressekontakt


Firma

TARGIT A/S
Aalborgvej 94
9800 Hjørring, Danmark

  96 23 19 00
  30 10 61 43

http://www.targit.com

Modtag nyheder fra TARGIT A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater