19/05-16
-
Pressemeddelelse
Nye autocamperpladser indvies i Tønder
Lørdag den 21. maj indvies 40 nye autocamperpladser i Tønder. Målet er at tiltrække flere turister til området
Sommeren, der traditionelt er højsæson for turisme Tønder Kommune, nærmer sig med hastige skridt. Mange turister kommer dermed langvejs fra med autocampere for at finde det helt rette sted at slå sig ned. De har nu endnu en god grund til at kigge mod Tønder Kommune.
Lørdag den 21. maj indvies der nemlig 40 spritnye autocamperpladser i Tønder.
Bag de nye autocamperpladser står Tønder Sport & Fritidscenter.
Tønder Kommune har etableret tømning- og påfyldningsfaciliteter til de mange nye autocampister, som kommunen med spænding ser frem til at byde velkommen:
- At være en attraktiv feriedestination for de mange turister, der hvert år holder ferie i Danmark, betyder utroligt meget. For med turisme følger vækst, udvikling og arbejdspladser. Derfor er vi glade og stolte over nu at kunne byde endnu flere autocampister velkommen til oplevelser i særklasse her i vores skønne kommune, udtaler formand for Teknik og Miljøudvalget, Bo Jessen.
De nye autocamperpladser ligger i forbindelse med Tønder Camping, hvor autocampisterne også har adgang til tømning- og påfyldningsfaciliteter, ligesom de kan benytte sig af campingpladsens øvrige tilbud.
I anledning af indvielsen besøger op mod 50 autocampister Tønder, hvoraf størstedelen vil overnatte på de nye autocamperpladser.
Pressekontakt
Bo Jessen
Formand for Teknik- og Miljøudvalget
40 62 65 27
Claus Beck
Centerleder
24 63 82 80