Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/05-16   -   Pressemeddelelse

Kulturugen lyser op

Petanque-turnering i mørke med lommelygte, fakkeloptog og rytmisk lysgudstjeneste er blot nogle af de aktiviteter, du kan opleve ved årets Kulturuge i hele Tønder Kommune. Kulturugen finder sted i uge 40, og planlægning er allerede i fuld gang

Årets åbning finder sted i Løgumkloster og bliver en oplevelsesrig dag i lysets tegn. Den officielle åbning foregår i Løgumkloster Kirke, hvor Kultur- og Fritidsudvalgsformand Jørgen Popp Petersen og formand for Kulturelt Forum, Jens Andresen, åbner ugens kulturoplevelser.

Arbejdsgruppen, der står for åbningen af Løgumkloster, arbejder i år med at sammensætte et program, der er appellerende for både unge og voksne. Der laves arrangementer, der i højere grad er interessante for unge i forskellige aldersgrupper. Tønder Teater har for eksempel forestillingen 'Dyrene i Hakkebakkeskoven' for de små og 'Når det skærer i hjertet', der er en forestilling for de unge.

Formanden for Kulturelt Forum, Jens Andresen, udtaler:

- Jeg kan se, at Kulturugen igen i år ser ud til at få et bredt og alsidig program dog med langt større fokus på unge. Det glæder mig. Det glæder mig også igen i år at opleve, hvor meget de frivillige, der er involveret i at arrangere Kulturugen, tager ansvar og løfter den store opgave, det er at lave Kulturugen.

I løbet af ugen vil der være rig mulighed for at opleve kunst, musik, teater, fortælling og meget mere rundt i hele Tønder Kommune.

- Det er inspirerende, hvor mange måder årets tema 'Lys' er blevet tolket og tænkt ind i arrangementerne. Samtidig er vi glade for at se kulturaktørerne benytte sig af muligheden for at afholde udendørsarrangementer. Intentionen med at rykke ugen var netop at give muligheden for, at aktører og foreninger kunne lave udendørsarrangementer. Det ser bestemt ud til at have båret frugt" udtaler Jens Andresen.

Årets afslutning
Kulturelt Forum, Tønder Teater og Hagges har samarbejdet om arrangementet, der markerer afslutningen af Kulturugen. Årets afslutningsarrangement starter med teaterkoncerten JOHN&JOEL, der er en hyldest til de to musikere Elton John og Billy Joel. Efter forestillingen vil Kulturelt Forums Pris blive uddelt, hvorefter der er spisning. Aftenen afsluttes med sangerinden DICTE. Billetter frigives fra uge 21.

Afslutningen danner samtidig ramme for genåbningen af Kulturhuset, der i løbet af sommeren gennemgår en planlagt renovering.

Få en plads i dette års program
Husk, at der er mulighed for at få dit arrangement med i Tønder Kulturuges trykte program, gratis. Der er deadline den 27. maj. Tilmeldingsskema kan fås ved henvendelse hos Kathrine Duus Christensen på mail kdc1@toender.dk

Fakta:
- Tønder Kulturuge 2016 afholdes uge 39/40 fra lørdag til lørdag
- Temaet for Kulturugen 2016 er 'Lys'
- Der kan købes billetter til afslutningsarrangementet på http://www.tonderbilletten.dk/

Pressekontakt

Kathrine Duus Christiensen
Eventkoordinatorelev
  74 92 90 21

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire