Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/06-16   -   Pressemeddelelse

Ny direktør med stærk faglig profil

Henrik Schou, 48 år, er ansat som ny direktør for Børn og Skole, Kultur og Fritid i Tønder Kommune

Tønder Kommunes nye direktør for Børn og Skole, Kultur og Fritid, bliver 48-årige Henrik Schou, der i dag er skolechef i Esbjerg Kommune.

Det nye medlem af direktionen på Tønder Rådhus har bred erfaring som leder inden for det område, han nu skal stå i spidsen for i grænsekommunen.

Inden han blev skolechef i Esbjerg i januar 2014, har Henrik Schou bl.a. været skolechef i Rosenholm Kommune, børne- og kulturchef i Nørhald Kommune, kulturchef i Rebild Kommune og skoleleder på Auning Skole.

Den kommende Tønder-direktør er uddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 1995 og har en diplomuddannelse i ledelse. Han har desuden netop afsluttet en masteruddannelse i offentlig administration og ledelse.

Visioner og handlekraft

Borgmester Henrik Frandsen glæder sig over, at der i ansættelsesudvalget er fuld enighed om at pege på Henrik Schou som ny direktør.

- Med Henrik Schou får vi en direktør med en stærk faglig profil og et godt blik for de udfordringer, kommunerne står overfor i dag. Henrik har både visioner og gennemslagskraft, og jeg er overbevist om, at han er i stand til at omsætte visionerne til praktisk handling til gavn for den fortsatte udvikling af Tønder Kommune. Så jeg glæder mig rigtig meget til at få Henrik om bord, siger borgmesteren.

Henrik Schou tiltræder sit nye job i Tønder Kommune den 1. august.

Dialog og samarbejde

Som leder lægger Henrik Schou vægt på dialog, samarbejde og meningsskabelse.

- Min grundholdning er, at den gode leder skal kunne bringe medarbejdernes kompetencer i spil gennem dialog og samarbejde. Jeg vil bestræbe mig på, at medarbejderne i hele organisationen oplever en direktør, der er åben og oprigtigt interesseret - en direktør, der lytter og aktivt søger at skabe og formidle det gode og brede samarbejde, siger Henrik Schou.

Sideløbende med sit job er Henrik Schou navnlig engageret i KL, hvor han har et bredt og solidt funderet netværk. I KL-regi har han bl.a. spillet en fremtrædende rolle i implementering af reformer i folkeskolen og på familieområdet.

Henrik Schou bor i Aarhus sammen med sin familie.

Pressekontakt

Henrik Frandsen
Formand for Tønder Erhvervsråd
  21 24 40 89
Klaus Liestmann
  40 36 63 44

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire