Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-16   -   Pressemeddelelse

Fokus på udvikling af detailhandlen

Tønder Kommune har taget initiativ til en analyse, som skal kaste lys over detailhandlens udviklingsmuligheder i kommunen

Sammen med de forretningsdrivende ønsker Tønder Kommune at skabe bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen i kommunen. Derfor har kommunen taget initiativ til en detailhandelsanalyse, som skal kaste lys over mulighederne.

Analysen bygger bl.a. på besøg hos alle butikker i ugerne 34 og 35, det vil sige sidste del af august. I løbet af de to uger vil alle butikker i kommunen bliver kontaktet og bedt om at besvare nogle spørgsmål bl.a. om deres omsætning.

Analysen gennemføres for Tønder Kommune af konsulentfirmaet Institut for Center-Planlægning (ICP), der garanterer de deltagende butikker fuld anonymitet.

- Som en væsentlig del af analysen indsamler vi oplysninger om butikkernes omsætning i 2015, og resultaterne vil komme til at fremstå i samlede tal fordelt på forskellige katagorier, så den enkelte butiks anonymitet er sikret fuldt ud. Det er udelukkende vores medarbejdere, der får kendskab til tallene for de enkelte butikker, og vi vil naturligvis holde denne viden for os selv, oplyser direktør Jens Chr. Petersen fra ICP.

De forretningsdrivende bliver orienteret direkte om analysen i et brev fra borgmester Henrik Frandsen, der håber på stor opbakning blandt de handlende.

- Tønder Kommuner har et bredt, varieret og meget aktivt handelsliv. Det skulle vi gerne blive ved med, og det lykkes kun, hvis vi hele tiden har fokus på udvikling og forbedring. Derfor har vi en fælles interesse i at sikre detailhandlens udviklingsmuligheder. Det kan analysen hjælpe os med. Resultaterne skal være det fundament, vi bygger videre på, så jeg appellerer til, at de forretningsdrivende tager godt imod analysemedarbejderne fra ICP, siger Henrik Frandsen.

ICP er et konsulentfirma, der er etableret i 1959. Firmaet har stor erfaring i at rådgive offentlige myndigheder, detailhandelskæder m.fl. både herhjemme og i udlandet. Firmaet har hovedsæde i Rødovre.

Pressekontakt

Henrik Frandsen
Formand for Tønder Erhvervsråd
  21 24 40 89

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire